Se flere stemningsbilleder fra Distortion på Nørrebro ved at klikke videre i galleriet. Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

Foto: Jonas Olufson - Ritzau Scanpix

1 af 9

Jyder invaderer København under Distortion

Folk fra nær og fjern strømmer til hovedstaden for at tage del i festlighederne under Distortion.

Titusindvis af festglade mennesker samles i disse timer på Nørrebro og Rådhuspladsen, hvor den københavnske gadefest Distortion er blevet skudt i gang med buldrende bas og kolde øl.

Men hvis man gik og troede, at Distortion er en rendyrket københavnerfest. Så kan man godt tro om igen.

Det strømmer nemlig til med folk fra hele landet –  Og det kan i den grad mærkes hos flere af landets trafikselskaber og transportudbydere.

Hos busselskabet Flixbus er det særligt folk fra Jylland, som har sat kurs mod hovedstaden, og efterspørgslen er så stor, at busselskabet har valgt at sætte ekstra busser ind på ruten fra Aarhus til København under Distortion-dagene, oplyser Flixbus til TV 2 Lorry.

Læs også Distortion fylder 20 år: Se her, hvordan festen startede

Stigning i lift hos Gomore

Også hos samkørselvirksomheden GoMore, hvor private bilejere kan tilbyde lift, har der været heftig aktivitet blandt brugerne op til onsdagens gadefest på Nørrebro og morgendagens brag på Vesterbro.  

I en mail til TV 2 Lorry oplyser Gomore, at de i denne uge foreløbigt har registreret en 20 procent stigning i antallet af lift og en ti procent stigning i antallet af bookinger. Det svarer til 11.000 flere lifts, end hvad Gomore har registeret i samme periode i tidligere uger i maj måned i år.

Ifølge Gomore er det især mange unge studerende, som rejser til København fra studiebyer rundt om i landet for at tage del i festlighederne under Distortion.

Også hos DSB bliver der taget ekstra højde for Distortion. DSB oplyser til TV 2 Lorry, at de har koblet et ekstra togsæt med plads til 150 passagerer på det sene nattog mod Jylland.

Læs også Omlagte busser og spærrede veje: Sådan påvirker Distortion trafikken

Otte procent kommer udenbys fra

Hos Distortion glæder man sig over den massive interesse fra resten af landet.

- Det er fantastisk. Det er jo det, kultur kan; sprede energi, frihedsfølelse og glæde, siger Distortions kommunikationschef Mai Øvlisen til TV 2 lorry. 

Hun fortæller, at Distortion i foråret lavede en spørgeskemaundersøgelse, som viste, at cirka otte procent af gæsterne kommer langvejs fra i Danmark. Men også i udlandet er interessen stor. Helt op til 25-30 procent af billetkøberne er således turister.  

- Det er ret højt. Det gælder både folk, der kombinerer en tur til København med Distortion, så de oplever begge dele. Men vi har også typen af udenlandske festivalsgængere, der udelukkende kommer på grund af vores musikprofil, siger Mai Øvlisen.

Arrangørerne forventer i år sted mellem 85.000 og helt op til 150.000 mennesker under gadefesterne onsdag og torsdag, mens weekendens festival Distortion Ø på Refshaleøen vil tiltrække omkring 10.000 gæster.