Indvandrerkvinder vil i arbejde

Tusinder af hjemmegående kvinder med indvandrerbaggrund ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet - og de fleste har også deres mænds opbakning til det. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Hvidovre og Københavns Kommuner og Center for Socialøkonomi.

Kvinderne modtager hverken penge fra en
arbejdsgiver eller fra kommunen. Derfor opsøges de ikke aktivt
af kommunerne, fordi de ikke modtager nogen social støtte eller
overførselsindkomst. Ifølge undersøgelsen er der alene i Region
Hovedstaden omkring 14.000 familieforsørgede nydanske kvinder i
den erhvervsaktive alder - og langt de fleste af dem er
interesserede i at komme i arbejde. Beskæftigelses- og
integrationsborgmester i Københavns Kommune Jakob Hougaard (S)
forsikrer, at kommunen er i gang med en række projekter, der
skal gøre det lettere for indvandrerkvinderne at komme i
arbejde.»Det overrasker mig, at der er så mange, der reelt vil i
arbejde. Vi har en gruppe på 14.000 kvinder i regionen, som
faktisk er usynlig, fordi kommunen ikke er i kontakt med
kvinderne, og de ikke får kontanthjælp. Det er virkelig
positivt, at de har vilje til at komme ud og lave noget«, siger
han til Politiken.Kvinderne i undersøgelsen giver især udtryk
for, at de er interesserede i arbejde i servicefagene og
sundheds- og omsorgssektoren. Det vækker genklang hos
borgmesteren, der i de kommende år skal finde mange nye
medarbejdere til netop de områder.Direktør i Center for
Socialøkonomi Lars René Petersen mener, at indvandrerkvinderne
har gode muligheder for at tjene penge på deres kompetencer,
.»Mange af dem er eksperter i at køre et hjem. De ved alt om
madlavning, husholdning, og hvordan et hjem hænger sammen. Det
er gode kompetencer, der efterspørges mange steder. Der er
konstant mangel på gode rengøringsfolk, og der er efterspørgsel
efter nye, effektive måder at lave mad på. Og vi har i dén grad
brug for folk, der kan tage sig af de ældre, også de etniske
ældre«, siger Lars René Petersen. Også Dansk Industri glæder sig
over de positive signaler fra indvandrerkvinderne.»Uanset
hvilken konjunkturmæssig situation vi står i lige nu, er der
brug for hænder på arbejdsmarkedet, også fra denne gruppe. Men
hvis man ikke før har været på det danske arbejdsmarked, ikke
har nogen uddannelse og knap nok har fuldført et danskkursus,
skal man nok have en hjælpende hånd, før man kan få
integrationen på arbejdsmarkedet til at lykkes«, siger
Aarbejdsmarkedspolitisk chef, Mette Rose Skaksen til
Politiken.En af kvinderne, der gerne vil i job, er 23-årige
Fahima Jama. Hun stammer fra Somalia, men har boet i Danmark,
siden hun var 10, og i sommer afsluttede hun HF. Siden da har
hun søgt efter arbejde, men foreløbig uden det store held.»Jeg
har søgt 80 job nu. Hver morgen og aften går jeg på jobnet.dk
eller jobindex.dk. Jeg har søgt job som dagplejemor,
pædagogmedhjælper og rengøringsjob. Men enten svarer de ikke,
eller også skriver de, at de har fået 137 ansøgninger, og det
ikke blev mig«, fortæller hun.Ofte er det tørklædet om hovedet,
der skræmmer arbejdsgiverne væk, mener Fahima Jama.