00:43

Ildfest: Foråret blev fejret ved at hoppe over bål

Nørrebroerne hoppede over bål for at fejre forårets komme tirsdag aften.

"Hop over et bål, og overdrag vinterens bleghed til ilden"

Sådan lød invitationen fra Dansk-Iransk Venskabsforening til en særlig iransk tradition på Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag aften.

Hop over et bål, og overdrag vinterens bleghed til ilden.

Dansk-Iransk Venskabsforening

Her fejrede man den iranske tradition "Chaharshanbe Suri", der altid fejres aftenen før det iranske års sidste onsdag. 

Der var tændt flere bål, og de fremmødte skulle hoppe over dem.

At hoppe over ilden symboliserer, at man renses fra sidste års ulykker - og gør sig klar til det nye år.

Traditionen tro blev der efterfølgende serveret iransk suppe ved navn "ash", efter de fremmødte havde mærket varmen på underbenene. 

Læs også Bitten var dødssyg: Så hjalp underboerne fra Afghanistan