Foto: TV2/Lorry

Hvidovre Hospital afblæser ebola-alarm

Ebola-alarmen på Hvidovre Hospital er nu afblæst.

Hospitalets afdeling for infektionsmedicin var lukket fra kl. 22 i aftes til kl. 8 her til morgen på grund af frygt for Ebola-smitte.

Men den dansker, der blev indlagt med Ebola-symptomer, er ikke smittet.

Danskeren vendte for nylig hjem fra et vestafrikansk land.

En blodprøve viste altså her til morgen, at der var tale om falsk alarm.

Det er første gang, Hvidovre Hospital har en reel mistanke om, at en patient kunne have Ebola.

Det oplyser hospitalets vicedirektør Torben Mogensen.