Foto: Dennis Lehmann / Scanpix (arkivbillede)

Huller i motorvejen - akut asfaltarbejde påkrævet

Stort motorvejskryds ved Køge er fyldt med huller

Vejdirektoratet har konstateret store huller i belægningen på Køge Bugt Motorvejen, og derfor gør de nu klar til akut asfaltarbejde, som indledes i morgen.

Det er motorvejskryds Køge, der er tale om, og praktisk betyder det, at der i området ved til- og frakørsel 32, Lyngvej - og ned til udfletningen  til Vestmotorvejen  og Sydmotorvejen kun vil være to spor farbare i den kommende weekend og de efterfølgende to weekends.

Det er her - ved frakørsel 32 - reparationerne skal foretages

-Det er vejret og belægningens alder, der er skyld i det her. Og egentlig var det planen, at vi først skulle i gang næste år, men nu tør vi ikke vente, siger projektleder Robin Høje Madsen fra Vejdirektoratet..

Ligenu er hullerne tre-fire centimeter store, men når først nattefrosten sætter ind, så kan det få voldsom effekt på hullernes størrelse, da regn i småhuller fulgt af frost vil kunne øge problemet markant.

Disse dage skal der arbejdes - forvent længere køretid

Den 28.-31. oktober
Den 4.-7-november
Den 11.-14. november