Hospitaler skal skære i budgettet - igen

05:00

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Region Hovedstaden genåbner årets budget - igen. Nye besparelser på hospitalerne vækker stærk bekymring.

Der skal løbes endnu stærkere på hospitalerne i Region Hovedstaden. Politikerne vil spare yderligere 75 millioner kroner i år - og 225 millioner næste år.

Meldingen kommer efter, at regionsrådet allerede har genforhandlet årets budget med besparelser på 190 millioner kroner.

De mange besparelser skyldes, at Region Hovedstaden er presset af voldsomt stigende udgifter til ny medicin og behandling.

Meldingen om flere besparelser vækker stærk kritik fra både læger og sygeplejersker.

- Det betyder, at nogle stillinger vil blive nedlagt, og at arbejdspresset bliver øget for dem, der er tilbage. Det er ikke i orden - hverken for patienterne eller for sygeplejerskerne, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh.

Se TV 2 Lorrys nyhedsindslag om besparelserne i afspilleren ovenfor.