Hævekort hitter hos voksne

Det er især voksne, der bruger de kontokort, der er tiltænk unge mennesker.

Kort som Visa electron og Maestro er tiltænkt unge under 18
år, fordi det ikke er muligt at lave et overtræk på det. Men det
er voksne og ikke uansvarlige unge, der især bruger kortet.

En af dem der er glad for sit Maestro kort er Sofie Hoffmann
på 24 år. Hun fik kortet, fordi hun ikke stoler nok på sig selv
til at have et almindeligt dankort.

-Jeg tror, "på beløbet" mange gange i løbet af en dag kan gå
rigtigt galt, siger Sofie Hoffmann til P3Nyheder.

Hendes bankrådgiver har flere gange forsøgt at overtale hende
til at skifte til almindeligt dankort, men det ser hun ingen
grund til.

-Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal skifte et kort ud, jeg ikke
kan trække over på, med et kort som jeg kan trække over på,
siger Sofie Hoffmann.

En rundringning til bankerne, som P3Nyheder har lavet, viser,
at langt størstedelen af dem der har kort som Maestro og
visaelectron er voksne mennesker, og det er selvom kortene ofte
bliver markedsført til børn og unge.