00:45

1 af 2

Grundejerforening kan vinde retssag

Klitgården Grundejerforening ligner en vinder i en retssag mod Gribskov kommune.

Sagen drejer sig om en kystsikring ved Vejby strand.

Grundejerforeningen kører sagen i retten fordi en gammel servitut fra 1959 forpligter kommunen til at betale halvdelen af udgifterne ved en kystsikring. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bestemmelsen gælder stadig for kommunen, og derfor kan Grundejerforeningen ende som vinder i sagen.

Under stormen Bodil blev en stor del af stranden ødelagt, blandt andet sikkerhedshegn.