Et langt tilløb og en intensiv valgkamp de seneste tre uger har med stor sandsynlighed ikke fået alle vælgere til at beslutte sig endnu. Ved det seneste folketingsvalg i 2011 viste det sig efterfølgende, at hele 9,9 procent eller knap hver tiende af vælgerne først besluttede sig på selve valgdagen, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Man har set noget lignende i Norge og Sverige - bare værre, siger professor Jørn Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
Den gruppe kan ifølge professoren bestå af tre grupper.
Den første er de vælgere, der ikke interesserer sig så meget for det, men alligevel føler pligt til at stemme. Den næste er eksempelvis skolelærere, der føler sig forrådt i den seneste valgperiode og derfor nu føler, at de skal vælge mellem pest eller kolera. I den tredje gruppe ser professoren en gruppe af tvivlere, som er resultatet af partiernes tendens til at overbyde hinanden med løfter i løbet af en valgkamp.
Spørgsmålet er så, hvad der skal til for at få de sidste tvivlere ind i folden, og om de reelt skifter hen over den politiske midte?
- Der er nogle eksempler på, hvordan de går hen over midten. Et godt eksempel er fra 1998, hvor det endte med at blive et rødt flertal med nogle få nordatlantiske stemmer til forskel, siger Jørgen Goul Andersen til Frederiksborg Amts Avis.
Han mener, at udsigten til Uffe Ellemann som statsminister dengang fik nogle socialdemokrater til at besinde sig og gå tilbage i folden, hjulpet på vej af det senere så omtalte efterlønsløfte. Siden er omfanget af spin professionaliseret voldsomt, men det mener Jørgen Goul Andersen ikke har stor betydning i det samlede billede.
- Folk har for mange år siden lært ikke at regne med de løfter, men at det er bedre at se på, hvad de har gjort i løbet af valgperioden, siger Jørgen Goul Andersen til avisen.
