Frustreret forælder: "Der er én pædagog til 20 børn"

Der er flere børn per voksen i daginstitutionerne på Frederiksberg end i København. Det bliver snart bedre, lyder det fra borgmesteren.

10:17

Video: Shutterstock

Der kommer flere og flere børn på Frederiksberg. Antallet af skolebørn er steget med en tredjedel inden for de seneste ti år. Det lægger ikke alene pres på skolerne og lærerne, men også på daginstitutionerne. I børnehaver og vuggestuer på Frederiksberg er der flere børn per voksen end i nabokommunerne.

- Forældre på Frederiksberg oplever dagligt det her med, at der er få voksne til at tage sig af vores børn, særligt i ydertimerne. Selvom pædagogerne forsøger at være nærværende er det svært, når der er 15-20 børn pr. voksen om morgenen. Det skaber utryghed, både for børnene og forældrene, siger Dea Donkin, der er forælder til et barn i daginstituion på Frederiksberg. 

Husk du også skal stemme til Regionsrådsvalget! Find flere informationer om det valg her.

Læs også Frederiksberg: Borgerne betalte borgmesters fødselsdagsfest

Er du i tvivl om, hvor dit kryds skal sættes? Så tag vores kandidattest her.

Jørgen Glenthøj, Konservative, borgmester på Frederiksberg, lover, at normeringen snart bliver bedre.

- Vi har afsat ekstra midler næste år til øgede normeringer, som gør, at vi faktisk kommer til at matche nabokommuner, siger han.

Men SF's spidskandidat på Frederiksberg, Balder Mørk Andersen, mener ikke, at det er korrekt.

- Det er ikke rigtigt. Vi kommer ikke til at matche nabokommunen København med det her budgetforlig, og jeg synes, at højrefløjsflertallet har svigtet de frederiksbergske børn igennem en årrække. Vi skal gøre mere for at hæve normeringerne, siger han.

Du kan finde flere informationer om valget på Frederiksberg her.

Læs også Disse tre sager afgør valget i Frederiksberg

På tværs af blå og rød blok er der dog enighed om, blandt flere partier, at der kan blive behov for at bygge en ny skole på grund af de mange nye børn på Frederiksberg.

Se hele debatten om trafik og parkeringspladser på Frederiksberg her:

10:17

Foto: Shutterstock

Luk video

Husk du også skal stemme til Regionsrådsvalget! Find flere informationer om det valg her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret