Fredelig demonstration for Ungdomshuset

Omkring 150 mennesker markerede treårsdagen for rydningen af Ungdomshuset med en fredelig demonstration. Kun to anholdt for småting, oplyser politiet.

Det gik roligt for sig, da omkring 150 demonstranter mandag aften markerede treårsdagen for rydningen af Ungdomshuset i København. I marts 2007 ankom politiet med helikopter og firede sig ned på taget af det besatte hus. Men tre år senere var der overskud til hyggesnak mellem demonstranter og ordensmagten, fortæller den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Mads Firlings. Vi havde to anholdelser. En for gadeuorden, og en for graffiti. Det er vi ganske godt tilfredse med, siger Firlings.
Demonstrationen begyndte klokken 17.30 ved Gammel Torv og endte ved Jagtvej 69. Her tændte demonstranterne et bål, der dog hurtigt blev slukket af Københavns Brandvæsen. Allerede klokken 21.00 var der igen roligt på Nørrebro.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik