Første grønne lys til nationalpark

Skjoldungelandet Foto: TV2/ Lorry

Et endeligt forslag til Nationalparken Skjoldungeland kan snart være på vej. En enig kommunalbestyrelse i Lejre har givet grønt lys til, at forslaget sendes til miljøministeren. Det skriver sn.dk.

Politikerne anbefaler, at en lodsejer bliver formand for nationalparkens bestyrelse.

Frederikssund og Roskilde Kommune skal dog også godkende forslaget, inden det sendes til ministeren. Det sker formentligt i løbet af denne uge.

Nationalparken vil strække fra vest for Lejre - og nordpå over fjorden op til Jyllinge.