Første hospice for børn åbner i Hellerup

Sankt Lukas Stiftelsen er klar til at åbne Danmarks første hospice for børn og unge i Hellerup.

Det vurderes, ifølge stiftelsen, at 700 danske børn og unge hvert år har behov for det, som et børnehospice kan tilbyde. Der har dog endnu ikke været politisk vilje til at give mulighed for at børn får samme mulighed som voksne for hospiceophold.

Derfor finansieres det nye børnehospice, der åbner 1. november, af Stiftelsens egne midler med hjælp fra fonde.

Kort om børnehospice:

- Der er i dag 19 danske hospicer, ingen af dem indlægger i praksis børn

- Behovet for særlige hospicer til børn har været anerkendt i andre lande siden 1980erne. Første europæiske børnehospice blev åbnet i Storbritannien i 1982, hvor der i dag er 44 hospicer til børn

- I landende omkring os findes børnehospice bl.a. Tyskland, Holland og Sverige, der startede i 2010 og udvider nu sengepladserne

- I Danmark lever familier med alvorligt syge børn ofte meget opdelt og mulighederne for udfoldelse er begrænsede. Forældrenes behov og søskendes følelser af sorg, utryghed, angst og jalousi overses.

- Børnehospice kombinerer lindrende behandling på højt niveau med en indretning, der giver mulighed for livsudfoldelse og et så normalt familieliv som muligt. Der er plads til hele familien og mulighed for samvær, leg, tumlen, hygge, fodbold og andre aktiviteter indendørs og udenfor. I et børnehospice vil der samtidig være støtte og omsorg til forældre og søskende.

- Der er forskel på børn og voksne. Største gruppe i voksenhospice i dag (døende med kræft), er en meget lille gruppe på udenlandske børnehospicer. Børnene har andre diagnoser: Neurologiske, hjerte, lunge, kræft, fødselsskader mv. Kræftbørn udgør ca. 10-20 %

- Kun 5-10 % af børnene indlægges i forbindelse med livsafslutning/dør på hospice (75 % på voksenområdet). Øvrige indlæggelser er til lindrende behandling, pleje, aflastning, observation mv.

Kilde: Sankt Lukas Stiftelsen

Sankt Lukas Stiftelsen åbnede i 1992 Danmarks første hospice for voksne, også for egen regning og risiko. Der gik otte år før der kom offentlig finansiering. I dag har Danmark 19 offentligt finansieret hospicer for voksne, hvor 4500 alvorligt syge hvert år får hjælp.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik