Flygtet matadors gård på tvang

Ejendomsmatadoren Kristian Bendz Juul fra Tikøb gik konkurs med et brag efter bemærkelsesværdige ejendomshandler og gældsforpligtelser for 800 millioner. Nu er hans egen lystgård sat på tvangsauktion. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Stor-investoren Kristian Bendz Juul forlod sammen med sin hustru og fire børn en total istandsat lystgård uden for Tikøb over hals og hoved samtidig med, at hans primært nordsjællandske ejendoms-imperium kendt for selskaber som Nero Ejendomme gik konkurs med gældsforpligtelser for omkring 800 millioner kroner. Siden efteråret har den trelængede bevaringsværdige og totalt istandsatte ejendom stået tom, mens konkursboernes kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten har haft svært ved at rede trådene ud, da matadoren er meget svær at få kontakt med, og øjensynlig befinder sig i Berlin.
Fjerde maj skal lystgården på Hornbækvej i Tikøb på tvangsauktion ved Retten i Helsingør, og selv om der er tale om en meget fornemt udseende gård med en kæmpegrund, så kan der vente køberen en lang række ubehagelige overraskelser af juridisk karakter. Det skyldes, at BB-oplysningerne er helt ude af trit med virkeligheden, og der er tilsyneladende ikke søgt nogen tilladelser hos kommunen, da de bevaringsværdige landbrugsbygninger blev omdannet til en pragtvilla.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik