Foto: Mette Wittenburg

Foto: Mette Wittenburg

1 af 2

Ægtepar måber: Er dette en ulv i Frederikssund?

En ulv har muligvis tilbragt søndagen med at lunte rundt i Frederikssund.

- De øjne den havde, det var altså ikke en hunds øjne. De var gule, lyder det over telefonen fra Sverige, hvor ægteparret Mette og Jesper Wittenburg netop er på ferie.

Men den formodede ulv, så de dog i Frederikssund søndag eftermiddag.

- Vi kommer kørende af J.F. Willumsens Vej i Frederikssund og så ser vi tre biler, der holder ind med katastrofeblink på. Nogle af dem er stået ud, fortæller Jesper Wittenburg og fortsætter:

- Og pludselig får vi øje på dette ulvelignende dyr, der løber midt på vejen. Flere forsøger faktisk at fange den ind.

Læs også FIK DU LÆST: Genial sneglefælde i mælkekarton

Ifølge Jesper Wittenburg var der hverken tegn på halsbånd eller snor på dyret.

TV 2 Lorry har tirsdag eftermiddag fået tilsendt dette billede af Elisabeth Mathilde Skjoldgaard Olsen, som også har set 'ulven' i Frederikssund. Foto: Elisabeth Mathilde Skjoldgaard Olsen

- Det var faktisk en stor oplevelse. Den var utrolig smuk. Den løb på en helt fantastiske måde.

I først omgang troede ægteparret, at det var en ulv, der havde forvildet sig til Nordsjælland, men nu tvivler de dog på det.

- Hvis det er en hund, så er det i hvert fald en race jeg aldrig har set. Men på den anden side, lyde det jo meget utroligt, at der skulle være kommet en ulv til Frederikssund. Hvad skulle den lave der?, funderer Jesper Wittenburg.

- Der er folk på Facebook, der har skrevet til os, at det kan være tjekkoslovakisk ulvehund, den ligner åbenbart meget en ulv, men det var i hvert fald ikke en Schæffer.

Læs også Fortidens skatte skal graves op i Roskilde

Jesper Wittenburg har underrettet Naturstyrelsen om dyret, da man har pligt til at gøre dette.

- Chancen for at det virkelig er en ulv, er minimal, men på den anden side vil jeg altså ikke afvise det.

Frederiksborg Amts Avis har vist billederne til skovrider Kim Søderlund fra Naturstyrelsen Østsjælland.

Han vil hverken dog af- eller bekræfte, at der er tale om en ulv på Mette Wittenburgs foto, fordi det vil kræve en ulveekspert, skriver avisen.

- Sandsynligheden for, at det er en ulv er minimal, og sandsynligheden for, at det er en løs hund er stor, fastslår skovrideren.

Læs også Nye kæmpe-biller i Dyrehaven