En ramt af skud i Skovlunde

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at der netop har været en skudepisode i Skovlunde uden for København. En person er ramt.

Politiet er kørt talstærkt til Skovlunde, hvor der for kort tid siden er affyret skud. En person er ramt, bekræfter vagtchef Jeff Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

- Vi er stadig i den fase, hvor vi ikke kan sige ret meget, men det er rigtigt, der er skudt i Skovlunde, siger han.

Ekstrabladet.dk erfarer, at personen, der blev skudt, er ramt i låret. Han er kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

Skyderiet har fundet sted på Bybuen ved Skovlundecentret, og politiet har nu afspærret området omkring centret, oplyser ekstrabladet.dk's mand på stedet.

Der har tidligere været skyderier foran Skovlundecentret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik