Ny undersøgelse: Elever bliver kreative af nycirkus på skoleskemaet

Nycirkus bliver nu i stor stil brugt ude i skoleklasserne her i hovedstadsområdet. Det giver eleverne mere mod. Og det styrker evnen til at tænke kreativt.

Nycirkus er blandt andet akrobatik, menneskepyramider og jonglering med bolde. Og det bliver nu brugt på skoler i flere kommuner her i vores område.

I en netop offentliggjort rapport har forskere evalueret på brugen af nycirkus i folkeskolen. Forsker Stine Degerbøl har stået i spidsen for evalueringen:  

-  Det var ikke sådan, at de bare sprang ud i det. Men når de gjorde det, så...fordi det skulle de jo...og  på den måde kom de lige et skridt ud af deres komfortzone, siger Stine Degerbøl fra Institut for Idræt på Københavns Universitet.   

Se indslag om hvordan nycirkus med akrobatik og jonglering på mange skoler giver eleverne selvtillid og styrker dem fagligt

Og eleverne begynder at tænke mere kreativt....

-  Det at der er kvajepligt, om man så må sige. At der er rum til afprøvning. At der er netop den her innovative tilgang, siger Stine Degerbøl.

Nycirkus bliver blandt andet brugt i skolerne i Rødovre, Hvidovre, København, Frederiksberg, Tårnby, Roskilde, Ballerup, Furesø, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Halsnæs. 

Små venlige skub

Og altså også i Brøndby. Her bruger lærerne nycirkus som inspiration, motivation og små venlige skub - i helt almindelige skoleklasser. Erfaringen er, at det kan give eleverne mere vovemod og styrken til at tænke kreativt. Og at de i højere grad slipper frygten for at begå fejl.  

-  Det har givet dem mod til at stå frem. Det kan man jo helt klart bruge videre i den daglige undervisning i engelsk, dansk og matematik. Når de skal fremføre et eller andet, siger Kamilla Ahrensbach, der er idrætslærer på Brøndbyvester Skole. 

quote Det har givet dem mod til at stå frem. Det kan man jo helt klart bruge videre i den daglige undervisning i engelsk, dansk og matematik.

Kamilla Ahrensbach, idrætslærer, Brøndbyvester Skole. 

Også på Toftevangskolen i Rudersdal Kommune i Nordsjælland bruger de nycirkus i undervisningen. Laura Lykkegaard er klasselærer for 8.b på skolen. Hun mener, at eleverne lærte en del af nycirkus.  

- De bliver bedre til at håndtere den der frygt for at fejle, eller frygt for ikke at magte det, de skal sættes til nu. Og at de faktisk oplever og lærer, at det kan de godt. Så kan de godt turde gøre det. De får mere mod og mere selvtillid. Og de lærer sig selv bedre at kende, siger klasselærer Laura Lykkegaard.

 

quote De bliver bedre til at håndtere den der frygt for at fejle, eller frygt for ikke at magte det.

Laura Lykkegaard, klasselærer, Toftevangskolen

Nycirkus også med matematik

Også i Tårnby Kommune har de prøvet kræfter med nycirkus. Charlotte Eskebjerg er matematiklærer på Kastrupgårdskolen i Tårnby. Hun mener, at hendes elever fik en bedre forståelse for matematik, blandt andet i kraft af deres timer med nycirkus. 

- Når de jonglerede med boldene, så skulle de jo prøve at forudsige, hvornår de skulle kaste bold nummer to. Og så var det jo vigtigt at have en kurve, hvor man kunne se... dér har jeg bolden i luften i længst tid, så dé har jeg længst tid til at kaste næste bold, siger matematiklærer Charlotte Eskebjerg.

Charlotte Eskebjerg var i starten skeptisk overfor idéen. Men hun blev overrasket, da hun så, hvordan eleverne kunne bruge nycirkus i hendes matematiktimer. 

- Det kan jo det, at de faktisk får øjnene op for, at matematik ikke er støvet og kun er i en bog.  Matematik er jo det,  der er rundt om os. Og det er alle steder, siger Charlotte Eskebjerg, der er matematiklærer på Kastrupgårdskolen i Tårnby Kommune.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik