Arkivfoto af København. Foto: Brian Bergman, Scanpix

Disse år har gjort lejlighedsejerne til boligmillionærer

Skal du sælge? Her er årene, der har gjort lejlighedsejerne til boligmillionærer

Har du solgt dyrere, end hvad du selv har betalt? Så er din handel ikke helt skidt.

Det kan de fleste af årets lejlighedssælgere skrive under på - for heldigvis for dem - og knap så belejligt for den modsatte part nederst på skødet - har de seneste 10 års købere tjent ganske pæne summer på at sælge deres lejlighed i år.

Det viser helt nye tal fra boligsiden Boliga, som også afslører, hvornår de rigtig interessante køb er foretaget.

De, der købte lejlighed i København i 2012 eller 2013, og som atter solgte kvadratmeterne videre i år, har nemlig i gennemsnit tjent en god million kroner på deres fem-seks år som ejere af adressen.

Læs også Boligkrise: Salget af små lejligheder i København falder

2008 var et godt år at købe

Mens de, der pungede ud til en hovedstadslejlighed i finanskrisens kølvandsår 2009, 2010 og 2011, i gennemsnit har tjent helt op til 1,5 millioner kroner på at sælge deres lejlighed i år.

- Danskere, der købte lejlighed i København i årene lige efter 2008, må vel betragtes som landets heldigste boligkøbere – hvis de vel at mærke får solgt, inden det går den anden vej, siger Boliga-direktør, Frederik Rovsing.

- De har både profiteret af et stivfrossent marked, der har givet dem mulighed for at købe til lave priser, samt et usædvanligt lavt renteniveau og en fastfrosset ejendomsværdiskat, som har gjort det billigt for dem at sidde i lejlighederne, siger han.

Læs også Fra storbrand til vild luksus: Kom indenfor i palæ-lejligheder

Stadig intet plus

I langt de fleste områder af landet er de lejligheder, der er blevet købt siden 2006 og atter solgt i år, gået for summer, der har indbragt sælgerne et plus på boligbalancen.

Men nogle steder spøger priserne fra før og starten af krisen dog stadig - og ikke på den sjove måde.

De lejlighedsejere, der købte nyt hjem i Nordsjælland i 2006 og 2007, har således ikke tjent investeringen hjem på deres salg i år.

I Nordsjælland betyder det, at årets lejlighedssælgere har tabt godt 175.000 kr. i forhold til, hvad de købte for i 2006.

Her kan du se, hvad årets lejlighedssælgere har tjent.

Læs også Airbnb-mareridt: Ida tvunget ud af sin lejlighed

Læs også Trods allerede høje priser: Lejligheder ryger til bud over prisen