Foto: Axel Schutt - Scanpix

Derfor står folk i laaaaaaaange køer i dag

Sidste år blev otte tons is delt ud til sæsonåbningen af iskæden Paradis. I år regner direktøren med at sætte ny rekord.

På sådan en grå og halvkold lørdag morgen, er is måske ikke det første, man tænker på, når lækkersulten begynder at melde sig. 

Alligevel er det nu, at iskæden Paradis sparker sæsonen igang. Det er traditionen tro med gratis is. 

Derfor vil man over hele København se lange køer slange sig en af gaden. 

Læs også Det kan du lave i weekenden: Lopper, læsning og parkour

Begivenheden er blevet så populær, at hele 8 tons is blev delt gratis ud til alle is-gæsterne på åbningsdagen i 2016. Det oversteg alle forventninger, og derfor ser direktør Anders Wall frem til endnu engang at sætte ny rekord i 2017.

- Vi ser hvert år frem til at servere gratis is for alle is-entusiaster, og mange er efterhånden begyndt at se åbningen af Paradis som bebuder for forårets ankomst. Vi er derfor godt forberedte på at producere endnu mere friskrørt is i år, så alle kan få en velsmagende start på foråret. Det bliver én stor festdag, og vi glæder os meget til at fejre den sammen med familier, børn og voksne i alle aldre fortæller Anders Wall begejstret.  

Info

Lørdag den 4. marts mellem 11.00-14.00 inviterer Paradis på to kugler gratis is i butikker fordelt over hele Danmark.

I hovedstadsområdet: Frederiksberg, Gentofte, Hillerød, Køge, Lyngby, Valby, Vanløse,

København: Amagerbrogade, Købmagergade, Nørrebro, Trianglen, Vesterbrogade, Østerbrogade samt Godthåbsvej.