Der er stor ulighed i hovedstadsborgernes sundhed

Selv om Ishøj og Vallensbæk ligger klos op ad hinanden, f.eks. er der mindre end fire km mellem de to rådhuse, er der en verden til forskel på de to nabokommuner. I hvert fald når det gælder sundhed.

I Ishøj er der flere rygere, flere fysisk inaktive,
flere der spiser usund kost, og mens 18 pct. af borgerne i
kommunen angiver at have et dårligt helbred, er det kun ti pct.
af borgerne i Vallensbæk, erfarer Berlingske Tidende.
Hovedforklaringen på forskellene er, at borgerne i Vallensbæk
generelt har en højere indkomst og en længere uddannelse end
Ishøj-borgerne, hvilket spiller en afgørende rolle for, hvor
sunde og syge vi er. Det viser en ny stor undersøgelse fra
Region Hovedstaden, der afslører tilsvarende forskelle mellem
kommuner på kryds og tværs af Region Hovedstaden. »Vores nye
undersøgelse dokumenterer det nu helt klart: Inden for et
forholdsvist lille geografisk område som hovedstadsregionen har
vi markant stor ulighed, når det gælder vores sundhed,« siger
formand for Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S). I
undersøgelsen er de 29 kommuner samt bydelene i Københavns
Kommune opdelt i fire socialgrupper, alt efter borgernes
indkomst, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. I
socialgruppe ét findes typisk kommunerne nord for København -
samt Vallensbæk - mens kommunerne vest for hovedstaden samt en
række af bydelene i København er at finde i socialgruppe fire.
På stort set alle parametre klarer kommunerne med borgere, der
har en høj indkomst og lang uddannelse, sig bedst. De både lever
og er sundere end borgerne i de socialt mest belastede områder.
F.eks. er der dobbelt så mange mænd, som ryger dagligt i de mest
socialt belastede kommuner sammenlignet med de mest velstillede
kommuner. Tilsvarende er forekomsten af hjertesygdomme tre gange
så hyppig blandt borgere med kort uddannelse sammenlignet med
borgere med lang uddannelse, ligesom 43 procent af borgerne med
de korteste uddannelser ikke lever op til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger om at være aktive mindst 30 minutter om dagen, mens
det kun er 28 procent af borgerne med de længste uddannelser,
som ikke bevæger sig nok. Et af de få punkter, hvor den sociale
ulighed ikke slår igennem, er på alkoholområdet, hvor andelen af
storforbrugere er stort set den samme i alle socialgrupper.
Ifølge en af forfatterne bag rapporten, Charlotte Glümer fra
Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og
Sundhed, kan det hænge sammen med, at vores alkoholforbrug er
kulturelt betinget, og at det er lige så acceptabelt at drikke
blandt de veluddannede som blandt folk med kort uddannelse.
Undersøgelsen er den hidtil største herhjemme og er baseret på
svar fra 36.500 borgere samt oplysninger fra en række
sygdomsregistre. Oplysningerne skal bruges af de enkelte
kommuner for at tilrettelægge deres forebyggende indsats. I
rapporten foreslås, at der på nationalt plan tages skridt til at
stramme rygeloven, f.eks. ved helt at forbyde rygning i
idrætshaller og sportsklubber. Erfaringer fra andre lande viser,
at det hurtigt vil føre til f.eks. et markant fald i antallet af
blodpropper og være med til at mindske den sociale ulighed i
sundhed. I Italien, der har en endnu mere restriktiv rygelov end
den danske, faldt antallet af blodpropper efter det første år
med otte pct. blandt de velstillede - og 15 pct. blandt de
socialt dårligst stillede.