Cyklist i kritisk tilstand efter voldsom trafikulykke

En kvindelig cyklist blev fredag middag ramt af en bil i en alvorlig trafikulykke. Ulykken medfører, at Nybrovej i Lyngby er afspærret mindst en time endnu.

En kvinde er kritisk tilstand, efter hun blev ramt som cyklist i en alvorlig trafikulykke fredag middag.

Ulykken er sket på Nybrovej i Lyngby, hvor vejen fortsat er spærret, oplyser politiet.

- Vi får anmeldelsen om ulykken klokken 12.05.

- Der er tale om en 46-årig kvinde, som er blevet ramt af en bil i en alvorlig trafikulykke, siger Henriette Døssing, som er pressemedarbejder hos Nordsjællands Politi.

Politiet har endnu ikke afklaret hændelsesforløbet, men oplyser, at kvinden bliver ramt på en sådan måde, at hun måttes køres til Rigshospitalets Traumecenter.

- Hun er desværre i kritisk tilstand, siger Henriette Døssing.

 
 
Foto: Local Eyes

Kompliceret arbejde

Politiet arbejder fortsat i området, og det skyldes, at flere biler var involveret i ulykken.

- Vi skal finde ud af, hvordan det er foregået. Om to biler støder sammen og herefter rammer cyklisten, eller om kvinden er blevet ramt af en bil først, siger Henriette Døssing.

- Der er bilinspektør og teknisk støtte på stedet. Også haverikommisionen er involveret, fortæller hun.

Haverikommisionen er til stede, da en af bilerne er en varevogn, som vejere mere end to tons.

Nybrovej fortsat spærret

Politiet kan ikke umiddelbart afvise, at der er flere tilskadekomne ved ulykken, som fortsat spærrer Nybrovej i Lyngby.

- Der går mindst en time endnu, før der bliver åbnet. Undersøgelser og oprydning på stedet gør, at der går noget tid, siger pressemedarbejderen til TV 2 Lorry.

Politiet anbefaler i stedet, at man benytter sig af andre veje.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i Roskilde

78-årig dømt for hvidvask af næsten 50 millioner kroner

brand ishøj

Beboere skal genhuses efter brand i Ishøj

Maria-sagen

Politiet leder nu efter forsvundne Maria i skovområde - frygtes dræbt

Retten i Lyngby

Unge dømt - narrede ældre til at købe guldbarrer

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere