Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Brugsen og Fakta.
Alle kan de snart være fortid.
Coop går nemlig med overvejelser om at afskaffe alle de forskellige supermarkeder og i stedet lave en samlet kæde med navnet Coop.
Det afslører topchef Peter Høgsted i et interview med Økonimisk Ugebrev.
- Det er klart, at hvis du har seks måder at lave et grønt koncept på, seks måder at sætte et sortiment sammen på, seks distributionsstrenge, seks markedsføringskanaler, seks Youtube-kanaler og seks gange personaletøj, så bliver alting opfundet seks gange. Og det gør enhver organisation kompleks og dyr, siger Peter Høgsted til mediet.
Københavnerne henter helst take-away
Coop gik ud af 2016 med et haltende regnskab.
Man tabte 400 millioner kroner i forhold til året før, og topchefen påpeger blandt andet, at man undervurderede, at danskernes stigende lyst til at bruge flere penge på mad "ikke betød, at danskerne selv vil lave mad".
Stadig flere går nemlig ud og spiser - og det er især i København, at man foretrækker udespisning fremfor supermarkedet, viser en analyse fra Landbrug og Fødevarer.
Hele 26 procent af interviewpersonerne fra storbyen er én gang hver måned på en selvbetjent cafe eller bar, mens det kun gælder mellem 11 og 15 procent i de resterende regioner.
Et lignende mønster ses ved restauranter med bordservering, hvorpå 27 procent af københavnerne spiser et måltid mindst én gang om måneden, mens kun 12-19 procent af danskerne med bopæl i resten af Danmark svarer således.
Irma går fri
Irma, der adskiller sig ved at være et koncept forbeholdt hovedstadens beboere med fokus på økologi og kvalitet, ser ud til at være eneste kæde ved Coop, der kan gå fri af nedlæggelserne.
Topchefen forklarer dog, at en nedlæggelse af kæderne ikke nødvendigvis betyder, at alle landets Coop-foretninger bliver ens.
Det giver mening, siger han, at der er forskellige varer på hylderne, da efterspørgslen er anderledes i Hornbæk end i Hanstholm.
Butikkerne skal satse på at tilbyde kvalitet og lokale produkter, mens kæden skal gøre det let for forbrugeren at få fat i produkterne - blandt andet ved internethandel.
Denne dagligvare-kategori havde også den største relative fremgang i 2016 med knap 2 millioner handler til næsten 11 mllioner køb i 2016, viser en analyse af Foreningen af Dansk Internet Handel.
