Foto: Lorry

Bygrænsen afgør om social arv brydes

I Vestjylland og Nordsjælland får næsten 8 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse. På Vestegnen og i hovedstaden er det derimod blot 5 ud af 10 unge, der træder ud af deres ufaglærte forældres spor. Det viser ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der offentliggøres tirsdag i Ugebrevet A4.

AE har zoomet ind på unge mellem 25 og 29 år og holdt deres uddannelsesniveau op mod forældrenes uddannelsesbaggrund, og resultatet er, at vestegnskommunen Albertslund placerer sig helt i bund på landsplan, når det handler om at bryde den sociale arv.

Det dårlige skudsmål for Albertslund står i skærende kontrast til unge, der er vokset op i især Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. Her er det knap 80 procent af de unge af ufaglærte forældre, som får en uddannelse.

Professor i sociologi på Aalborg Universitet Martin D. Munk kalder tallene for dystre og tankevækkende.
»Man kan godt blive bedrøvet over at se de her tal. Det ser skidt ud,« lyder det fra Martin D. Munk.

Han forklarer, at forskellen på kommunerne bunder i, at børn fra Nordsjælland har nogle 'bedre' forbilleder at spejle sig i.
»Børn af ufaglærte, der vokser op i Rudersdal, vokser op i et område, hvor skolerne er velfungerende, og hvor der er en kammeratskabseffekt, der giver de ufaglærte et løft, fordi der er flere højtuddannede. Dette mønster har bidraget til at bryde med den sociale arv frem til 2005,« siger Martin D. Munk.

Også ekspert i social arv, forfatter og foredragsholder Lars Olsen, som er aktuel med bogen 'Uddannelse for de mange', peger på klassekammerateffekten - der desværre er negativ for børn fra især de københavnske vestegnskommuner.

»Det vil sige, at de i skolen ikke møder ret mange børn, der kommer fra uddannelsesvante hjem. Der mangler så at sige nogle børn i deres klasser, som kan få gruppearbejdet til at fungere,« siger Lars Olsen.
Borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S) er godt klar over, at hans bysbørn slås med nogle grundlæggende problemer. Derfor har kommunen, ifølge borgmesteren, voldsomt fokus på fagligheden i skolen, samtidig med at der stilles kontante krav til de unge.

»Det betyder, at de skal være i gang med noget relevant, set i forhold til deres evner, hvis de vil have kontanthjælp. Det er faktisk mere pisk end gulerod,« siger han, men erkender også, at gruppen af borgere, der har det svært, er større i Albertslund end så mange andre steder i Danmark.