Opdatering: Slukningsarbejdet er færdiggjort tidligt torsdag morgen.
En stor brand raserede onsdag aften i Hvidovre på Bødkerporten.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab på Twitter.
"Der er store flammer og megen røg," skriver beredskabet.
- Det viser sig, at det er en børnehave under nedrivning, oplyser vagtchef ved Hovedstadens Beredskab, Mads Graversen, til TV 2 Lorry.
Bygningen er brændt helt ned.
Københavns Vestegns Politi oplyste til TV 2 Lorry omkring klokken 21.30, at branden var under kontrol, men at beredskabet ville være på adressen hele aftenen.
- Man kan se på billederne derudefra, at der er meget røg, men den er ikke farlig, siger Lise Jensen, vagthavende ved Københavns Vestegns Politi.
Opdateres...