Betjent knivoverfaldet af rockerfange

En fængselsbetjent blev i går aftes overfaldet med kniv af en indsat i Statsfængslet i Vridsløselille.

Overfaldsmanden er en 52-årig rockerrelateret fange, der tidligere har været indblandet i episoder, mens han har været fængslet. Efter en gårdtur ville den indsatte tale med betjenten. Han fulgte med op i den 52-åriges celle, og her gik det galt.

- Så opstår der en situation, hvor den indsatte siger, at han bare skal ud nu, og så laver han så et udfald mod betjenten, fortæller forbundssekretær i Dansk Fængselsforbund, Michael Kaj Jensen til Newspaq.

Det er uvist, om der direkte har været tale om et flugtforsøg, eller det er en pludseligt opstået, desperat handling.

Betjenten blev ikke ramt

Fængselsbetjenten blev aldrig ramt af kniven og har det altså fysisk fint. Der var tale om en såkaldt 'lovlig' kniv, som den indsatte havde i cellen.

Selvom kniven ikke var slebet, er situationen alvorlig nok.

- Hvis den bliver stukket hårdt i maven på en person, så kan den jo gøre stor skade, siger Michael Kaj Jensen.

Den indsatte er med det samme blevet rykket til et andet fængsel.

Ikke et enkeltstående tilfælde

Dansk Fængselsforbund oplyser, at det desværre på ingen måde er et enestående tilfælde, at især rocker- og banderelaterede indsatte er en trussel for fængselsbetjente.

- For os som ved, hvad der sker i fængslerne, er jeg ked af at sige, at det jo nærmest er rutine, siger Ina Rasmussen, der er stedfortrædende forbundsformand og arbejdsmiljøansvarlig.

Mange betjente tager frygten for lignende situationer med sig på arbejde hver dag.

- Det er de situationer, som vi har ekstremt svært ved at forsvare os imod, og som vi jo alle sammen har en angst for kan opstå - altså situationen hvor en indsat pludseligt og uvarslet overfalder en af os, siger Rasmussen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

brand i ishøj gildbroevej

play36 boliger ødelagt efter brand i etageejendom: 91 beboere skal genhuses

Mobiltelefon, opkald

Efter flere falske politi-opkald: Opfordrer borgere til at passe på

brand ishøj

Beboer løsladt efter voldsom brand i Ishøj

retten i Roskilde

78-årig dømt for hvidvask af næsten 50 millioner kroner

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere