Bande stjal 12 campingvogne

Natten mellem mandag og tirsdag rullede 12 nye campingvogne ud fra Køge Caravan Center. Tyve brød indgangs­porten op og stjal campingvogne til en værdi af 1,5 millioner kroner, skriver DAGBLADET Køge.

I årets løb er der begået lignende tyverier over hele landet,
hvor op imod 150-200 campingvogne er blevet stjålet, oplyser
Campingbranchens formand, Torben Hansen.
- Tyveri af campingvogne er et udbredt fænomen i branchen, som
startede for et halvt år siden i Jylland, og som nu er rykket
øst på til Sjælland. Tyverierne bliver sjældent opklaret. Når
først tyvene er over grænsen, er det stort set umuligt at finde
vognene igen, siger Torben Hansen.
Hos Køge Caravan Center fortæller forretningsfører Steen
Hansen, at centret de seneste år har været plaget af en række
frække tyverier af campingvogne.
- Det har betydet, at vi har sikret os ekstra omhyggeligt,
fortæller Steen Hansen.
- Tyveriet er nøje planlagt, for 12 campingvogne forsvinder
ikke af sig selv. Det kræver enten flere lastbiler, mange
personer eller personbiler, siger han.Ved tyveriet blev der
stjålet 10 campingvogne af mærket Hobby, alle fra årgang 2009 og
to af mærket Adria fra årgang 2008.