Ældre fravælger plejebolig-garanti

Ældre borgere med behov for en plejebolig fravælger den nye plejeboliggarantiordning, der trådte i kraft 1. januar, skriver Frederiksborg Amts Avis

Garantien skal ellers sikre, at ældre på venteliste får en plads inden for to måneder, men det er kommunerne, der får lov at bestemme, hvor den ældre skal placeres.Det ønsker de ældre ikke, og i Halsnæs Kommune har samtlige ældre på venteliste for eksempel valgt at sige nej til den nye garantiordning. De vil hellere selv bestemme, hvor de skal tilbringe deres sidste dage, og det er et tydeligt bevis på ordningens svagheder, mener boligpolitisk konsulent hos Ældre Sagen, Margrethe Kähler.- De ældres modvilje fortæller mig, at garantien ikke er det papir værd, den er skrevet på. Den er alt for skrabet, og derfor er det enormt vigtigt, at der kommer en opblødning i lovteksten, så formuleringen bliver rimelig, forklarer hun og peger på en ny undersøgelse, der viser, at ni ud af 10 ældre i Århus Kommune også fravælger garantiordningen.Hun deltager derfor på Ældre Sagens vegne i et samrådsmøde senere på måneden mellem velfærdsminister Karen Jespersen (V) og den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor netop den nye garantiordning skal diskutteres.- Socialdemokraterne ønsker en udmelding omkring garantien, og vi vil gerne snarest muligt snakke med ministeren om de forslag, vi i Ældre Sagen har stillet, forklarer Margrethe Kähler.Ældre Sagens ønske er, at de ældre i fremtiden får mere indflydelse på deres valg af plejehjem, forklarer hun.- Det er enormt vigtigt for de ældre at bo i nærheden af familien, så de kan komme på besøg. Men når de ældre fravælger et plejehjem, de synes, ligger for langt væk fra deres lokalområde, ryger de helt ud af garantiordningen. Det, mener vi, er for skrapt og efterlyser derfor en garanti inden for rimelighedens grænser. halsnaessj-medier.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik