Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

A4: Nordsjælland snart efterlønsfri zone

Myten om den nordsjællandske tandlæge på efterløn har fået et gevaldigt slag med golfkøllen.

I forvejen har kommunerne i Whiskybæltet langt færre borgere på efterløn end landsgennemsnittet. Og nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at den nordsjællandske efterlønner er en uddøende race. Derimod holder borgerne i Udkantsdanmark temmelig fast i ordningen. Det skriver Ugebrevet A4 torsdag.

»Efterløn er på vej til at blive en form for regionalstøtte for folk i de områder, hvor arbejdsløsheden er størst,« siger professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og ekspert i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Per H. Jensen.

Blandt de 11 kommuner med færrest efterlønnere blandt de 60-64-årige ligger de otte i Nordsjælland. Listen toppes af Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner, hvor hver sjette borger i alderen 60 til 64 år er på efterløn. På landsplan er det knap hver tredje i aldersgruppen, der er på ordningen.

De rigeste danskere har mindst brug for efterløn

Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af efterlønnere falder med større hast i hovedstadsområdet og Nordsjælland end i resten af Danmark.

Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2012 er antallet af efterlønnere i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte faldet med henholdsvis 37, 36 og 31 procent. I det hele taget viser tallene, at beboerne i og omkring hovedstaden forlader efterlønsordningen med ekspresfart.

Årsagen til den svindende brug af efterlønsordningen i hovedstadsområdet er, at de rigeste danskere har mindst brug for efterløn og får mindst ud af den. Og de rigeste bor typisk omkring hovedstaden, forklarer chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»De højestlønnede er typisk dem, der bor i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, og de har både mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet og får mindst ud af at bruge efterlønsordningen,« siger han.

Borgmester i Rudersdal, Erik Fabrin (V), medgiver, at byens indbyggere typisk ikke hører til de mest nedslidte, når de runder 60.

»Vi ved fra vores uddannelses- og borgersammensætning, at vi ikke er storleverandør til samlebåndene,« siger Erik Fabrin.

Jo længere vestpå, desto større behov for efterløn

I Udkantsdanmark er opbakningen til efterlønnen markant højere end i hovedstaden.

I ni kommuner har sivningen fra efterlønsordningen de seneste fem år været under 15 procent. Fælles for dem er, at de ligger vest for hovedstadsområdet, og typisk i Jylland. Tallene tegner et billede af, at behovet for ordningen stiger, jo længere vestpå man kommer.

Således har kun 9 procent af de 60-64-årige i vestjyske Thisted forladt ordningen siden 2007. Og i vestjyske Morsø og vestfynske Assens har sivningen været henholdsvis 10 og 11 procent.

»I Thisted Kommune er der en større andel af faglærte og ufaglærte arbejdere, som har haft en lavere indkomst, et hårdere arbejdsliv, og derfor har de haft brug for efterlønnen,« siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, AE.

Flere med hårdt fysisk arbejde giver større behov for efterløn

Det bekræfter jobcenterchef Jakob Drue Laursen fra Thisted.

Arbejdsmarkedet i Thisted består af små- og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, byggeri og landbrug, oplyser han. Byens største arbejdspladser er kommunen, sygehuset og dernæst Tican, et stort svineslagteri.

»Hvis man har arbejdet i en produktion med meget fysisk hårdt arbejde, så kan man have mere brug for at gå på efterløn,« siger Jakob Drue Laursen og uddyber:

»Vi har generelt et lavere uddannelsesgennemsnit end andre kommuner.

Der er flere, som har folkeskolen som højeste uddannelse end rigtig mange andre steder. Og vi kan i mange sammenhænge se, at et belastende arbejde slider mere end hos akademikere. Man må formode, at folk i Thisted har mere brug for efterløn end andre steder,« vurderer Jakob Drue Laursen.

Billedet af et kløvet efterlønsdanmark kommer ikke bag på direktøren for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk. Han hæfter sig ved, at efterløn er mest attraktiv for folk med lav uddannelse, lav løn og fysisk nedslidende arbejde. Og dem finder man ikke mange af i Nordsjælland.

»De mennesker, som bor i det område er lidt mere well off end gennemsnittet. Så det er ganske forudsigeligt, at andelen af efterlønnere er lavere der,« siger Verner Sand Kirk.