Foto: TV2/Lorry

78 tiltalt i stor hashsag

Anklagemyndigheden rejser tiltale i stor sag om hashsag fra Christiania.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi rejser tiltale mod 78 personer i sag om omfattende hashhandel på Christiania.

Det oplyser chefanklager ved Københavns Politi Karin Thostrup.

De 78 har siddet varetægtsfængslet i sagen siden midten af marts, hvor de blev anholdt i forbindelse med en større politiaktion.

- De tiltaltes rolle i sagen varierer. Nogle har ifølge vores materiale solgt 40 kilo hash, andre har i hvert fald solgt 500 kilo hash i løbet af den periode, efterforskningen vedrører, siger Karin Thostrup.