21-årig anholdt for hash-likvidering

Københavns Politi har anholdt en 21-årig mand og sigtet ham for medvirken til likvideringen af en 26-årig mand, der sad i sin bil foran Christiania sidste år.

Københavns Politi har foretaget sin tredje anholdelse i sagen om den brutale likvidering af en 26-årig mand ved Christiania sidste sommer, hvor offeret blev dræbt med tre nakkeskud, mens han sad i sin bil foran fristaden.

Politiet anholdt den 21-årige mand, da han torsdag opholdt sig i Fredens Ark på Christiania. Ved anholdelsen fandt politiet 150.000 kroner i kontanter, flere designermøbler og skarp ammunition.

Blandt de øvrige anholdte i sagen er et fuldgyldigt medlem af Hells Angels. Også den 21-årige er beslægtet med rockergruppen.

Men han påstår dog over for politiet, at han netop har meldt sig ud af banden, oplyser lederen af politiets bandeenhed, Henrik Svindt.

Likvideringen ved Christiania fik et blodigt efterspil. Ved en mindehøjtidelighed for den dræbte blev en 33-årig mand slået ihjel i det, der lignede et nøje planlagt attentat.

Den 21-årige vil blive fremstillet i Københavns Dommervagt senere fredag.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik