17-årig anholdt i sag om organiserede butikstyverier

Efter en aktion torsdag har Københavns Vestegns Politi anholdt en mand, som mistænkes for over 30 omfattende og organiserede butikstyverier.

Der er nyt i sagen om det organiserede butikstyveri hos Meny-købmanden fra Valby.

Overvågningsbilleder fra butikken viser unge mænd, der vader ud af butikken med kassevis af stjålne varer.

Nu er en 17-årig fra Ballerup anholdt under en planlagt anholdelses- og ransagningsaktion, der fandt sted torsdag morgen. 

Han mistænkes for at stå bag omfattende og organiserede tyverier fra supermarkeder og tankstationer i Storkøbenhavnsområdet. 

Anholdelsen skete efter et større forudgående efterforskningssamarbejde, og han sættes foreløbig i forbindelse med mindst 30 forhold af butikstyveri begået på Vestegnen, Midtsjælland og i Nordsjælland. 

Her gik den mistænkte sammen med andre gerningsmænd ret usædvanligt helt åbenlyst ind i butikker, fyldte store kurve med varer og slæbte dem væk uden at betale.

- Nu skal vores videre efterforskning klarlægge, om han har mere på samvittigheden, siger efterforskningsleder Charlotte Skovby, Københavns Vestegns Politi. 

Efterforskningslederen vil ikke udelukke, at flere anholdelser kan komme på tale. 

Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Glostrup Ret fredag med begæring om varetægtsfængsling. Indtil da kan efterforskningslederen ikke frigive flere detaljer fra efterforskningen, lyder det. 

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik