120 nye elever årligt i kommunen

Køge Kommune kommer til at opleve en massiv stigning i antallet af elever i de forskellige dele af den kommunale virksomhed.Samtidig kan det lokale erhvervsliv se frem til forbedrede muligheder for at få unge mennesker i jobtræning med løntilskud. Det skriver DAGBLADET Køge.

I det politiske flertalsforlig om budgettet for 2010 og de kommende år er der afsat tre millioner kroner årligt til at skabe de mange ekstra elev- og praktikpladser, og det sker for at bremse ungdomsarbejdsløsheden i Køge Kommune.- Det her tiltag udspringer af den høje ungdomsarbejdsløshed, vi har i Køge. Det handler om at forhindre, at de unge i Køge ender på kontanthjælp, og samtidig sikrer vi fremtidens rekruttering til forvaltningerne, siger Claus Steen Petersen (R), der er formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd og medunderskriver på budgetforliget.- Vi må tage eleverne ind i vores system, og det drejer sig om op til 120 elever årligt, siger Claus Steen Petersen, der forklarer, at det er muligt at oprette de mange pladser for det relativt lille beløb, fordi kommunen samtidig sparer udgifter til kontanthjælp.Det bliver de lokale jobcentre, der skal være indgangen til de nye praktik- og elevpladser og pladser til jobtræning med løntilskud. Det betyder i praksis, at jobcentrene afklarer de unges behov og derefter opretter pladserne med udgangspunkt i puljen på tre millioner kroner.I juli i år var der 563 unge arbejdsløse under 30 år i Køge, og det tal fik de politiske partier til at melde ud med opbakning til den massive satsning på elevpladser i kommunen.Derfor er der også forventning om, at der kan findes enighed om rammen på tre millioner kroner, selvom det aktuelle budgetforlig har splittet byrådet i to dele.- Alle politiske partier er enige om, at det her er et godt forslag, og derfor skulle der også afsættes nogle ressourcer til det i budgettet, siger Claus Steen Petersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik