Årets mest læste: Stort arkæologisk fund ændrer Københavns historie

Årets mest læste artikel handler om et stort, arkæologisk fund, som er gravet op lige nedenunder Rådhuspladsen i forbindelse med udgravningen til den nye Metro Cityring.

For bare 20 år siden blev København set på som en lille by i den tidlige middelalder, når man kiggede i historiebøgerne, men den forståelse er der blevet rykket markant på over de senere år.

ÅRETS MEST LÆSTE

I april var et nyt og stort arkæologisk fund med til at rykke ved vores viden om København, som man tidligere troede blot var et lille fiskerleje til Roskilde.

Historien om det markante fund blev én af de mest læste artikler på tv2lorry.dk i 2018, og vi har derfor valgt at genudgive den og set på andre store fund, der siden er dukket op fra undergrunden.

Ingen stor by uden en kirkegård

Historien starter i februar, hvor det kom frem, at arkæologer havde fundet 20 menneske-skeletter begravet under Rådhuspladsen. Skeletterne formodes at være fra nogle af Københavns ældste borgere, der har levet i byen for omkring 1000 år siden.

To måneder senere ved selv samme plads opdagede arkæologer et stendige, der kan vise sig at have været fundamentet til Københavns ældste kirke.

Her ses stendiget under Rådhuspladsen, som kan være fundamentet til Københavns første kirke.
Her ses stendiget under Rådhuspladsen, som kan være fundamentet til Københavns første kirke.
Foto: Københavns Museum

Siden fundet af de første 20 skeletter er yderligere 30 dukket op, og hvis det viser sig, at det nyopdagede stendige er fundamentet til en kirke ved siden af kirkegården, kan det give et helt nyt billede af København i historiebøgerne.

1 / 3

I februar kom det frem, at arkæologer havde fundet 20 menneske-skeletter begravet under Rådhuspladsen. Skeletterne formodes at være fra nogle af Københavns ældste borgere, der har levet i byen for omkring 1000 år siden. Foto: Søren Bidstrup

2 / 3

I februar kom det frem, at arkæologer havde fundet 20 menneske-skeletter begravet under Rådhuspladsen. Skeletterne formodes at være fra nogle af Københavns ældste borgere, der har levet i byen for omkring 1000 år siden. Foto: Søren Bidstrup

3 / 3

I februar kom det frem, at arkæologer havde fundet 20 menneske-skeletter begravet under Rådhuspladsen. Skeletterne formodes at være fra nogle af Københavns ældste borgere, der har levet i byen for omkring 1000 år siden. Foto: Søren Bidstrup

- København kan godt have haft en kirkegård uden at have været en stor by, men København kan ikke have været en by uden at have haft en kirke. Så hvis det viser sig, at fundamentet er fra en kirke, så bestyrkes København som en etableret by i starten af middelalderen, sagde arkæologisk leder ved Københavns Museum, Lars Ewald Jensen i april.

Sådan ser det ud i den grav, hvor man har fundet tyve skeletter lige ved Rådhuspladsen.

Københavns ældste kirke

I december stod det klart, at der var tale om Københavns ældste kirke.

Arkæologer fandt nemlig et klokkestøberi gravet ned i jorden:

- Fundet af klokkestøberiet fortæller os, at vi med sikkerhed har fundet Københavns ældste kirke på området, siger Jane Jark Jensen, der er museumsinspektør ved Københavns Museum, i en pressemeddelelse.

- Fra den tidligste kirkehistorie ved vi, at særligt specialiserede klokkestøbere blev hidkaldt og støbte kirkeklokken på stedet – som regel kirkegården. Dette var en kompliceret proces og har bestemt krævet en særlig viden men også en vis økonomi, siger Jane Jark Jensen.

 
 
Foto: Københavns Kommune

Og det betyder, at København reelt er ældre, end man troede.

Første gang København blev omtalt i historiske kilder var nemlig i slutningen af 1100-tallet, da biskop Absalon fik København i gave. Indtil nu har man troet, at byen var et fiskerleje, da han fik den.

Men hvis det nyopdagede stendige er fra en kirke, kan Abalon have modtaget en stor by i gave og ikke blot en lille fiskerby, som vi tidligere har troet.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

def_thumb,50_percent

playOplev naturen: Snit skovens grene til legetøj

Sankt Hans hospital

Milliondonation skal hjælpe rekreativ have på vej

Skærmbillede 2021-05-10 kl. 08.56.31

playSvend Brinkmann: "Det er befriende, at vi ikke kan alt"

cykelturisme fjordlandet

Uudnyttet potentiale: Tre kommuner satser stort på cykelturisme

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere