Sådan har smitten udviklet sig uge for uge i din kommune - fra skiturister til rekordtal på Vestegnen

I mere end et år har coronavirus nu kastet sin grumme skygge over landet, og særligt i flere kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde har man haft svært ved vriste sig fri af den insisterende smitte.

Det hele begyndte med TV 2-medarbejderen Jakob Tage Ramlyng fra Roskilde, der blev smittet som den første i landet efter en skitur i Norditalien. 

I dag - et år efter - har mere end 110.000 borgere i sendeområdet været konstateret smittede med covid-19. Det svarer til lidt mere end fem procent af indbyggerne.

Men hvordan udviklede smitten sig så i hovedstadsområdet?

TV 2 Lorry har på baggrund af data fra Statens Serum Institut beregnet det ugentlige incidenstal for alle 34 kommuner i sendeområdet siden epidemiens begyndelse. Altså, hvor mange smittede der var per 100.000 indbyggere i kommunen i den pågældende uge.

Længere nede i artiklen forklarer en ekspert, hvorfor smitten har udviklet sig, som den har gjort.

Herunder kan du følge smittens udvikling i din kommune og sammenligne med andre kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde. Du kan selv vælge, hvilke kommuner du vil se. Tryk på “PLAY”-knappen for at se udviklingen:

Mest smitte i storbyer

Der er flere interessante forhold at bide mærke i, når man ser på kurvernes udvikling, mener Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør i Statens Serum Institut (SSI).

Generelt er flere kommuner i TV 2 Lorry sendeområde præget af at befinde sig i et storbyområde, hvor folk bor tættere sammen og oftere møder hinanden på kryds og tværs.

Her bor også flere unge, som modsat ældre ikke holder lige så meget afstand af frygt for at blive smittede. De unge har dog uden at være syge kunne tage smitten med videre til ældre familiemedlemmer, mener Nils Strandberg Pedersen.

- Derfor er det ikke så mærkeligt, at storbykommunerne har oplevet mere smitte, siger han til TV 2 Lorry.

Omvendt er kommuner som Halsnæs, Gribskov og Stevns blandt de kommuner med færrest smittede i forhold til indbyggertal, og det hænger sammen med, at de i højere grad er isolerede fra storbyområderne og ikke bor så tæt, mener Nils Strandberg Pedersen.

- Det kan også være, at de har været heldige, eller har gjort en anden indsats, siger han. 

Flere årsager til smitte blandt indvandrere

Gennem hele epidemien har en række vestegnskommuner været blandt de kommuner i sendeområdet - og i hele landet - med det højeste incidenstal. Det skyldes blandt andet den høje andel af borgere med anden etnisk baggrund, mener Nils Strandberg Pedersen.

- Det er helt velkendt - og er også set i andre lande - at områder med mange indvandrere også har en høj smitte. Det har vi også set i Stockholm og i Malmø i Sverige, siger han.

Den tidligere direktør fra Statens Serum Institut mener, at flere forhold gør sig gældende i forhold til smitte blandt indvandrere.

- I flere kommuner med mange indvandrere bor man i forvejen tæt sammen. Nogle mener også, at det hænger sammen med, at indvandrere har job, hvor de er mere udsat for smitte. Kulturelt lever de også på en anden måde - de ser deres familier meget mere og bor ofte flere sammen i en lejlighed, hvor de også samles til festlige begivenheder, siger Nils Strandberg Pedersen.

Kigger man på kurverne i grafen herover toppede den såkaldte anden bølge af epidemien med tårnhøje smittetal i midten af december. 

Den såkaldte første bølge i marts og april er en del mindre, men det hænger også sammen med, at man i epidemiens begyndelse havde en noget andet teststrategi, minder Nils Strandberg Pedersen om.

- Man skulle have symptomer og næsten være syg for at blive testet. Man ville have set nogle meget højere kurver, hvis man dengang havde testet som nu, siger Nils Strandberg Pedersen.

Han mener dog, at et højere antal af hospitalsindlæggelser i anden bølge end i første bølge viser, at smitten dog var mere udbredt i efteråret og vinteren 2020/2021.

Den første smitte kom fra skiturister

Inden virussen accelererede i epidemiens spæde begyndelse er det ifølge Nils Strandberg Pedersen også interessant at se nærmere på, hvordan de allerførste smittede fordelte sig.

- De første smittede kom fra de kommuner, hvor man har råd til at tage på skiferie, siger Nils Strandberg Pedersen med henvisning til, at flere danskere bragte covid-19 med hjem fra skiferie i blandt andet Lombardiet og Østrig.

- Dengang centrerede smitten sig omkring storbyområder og kommunerne nord for København.

Du kan se en oversigt over, hvornår kommunerne fik deres første smittede herunder:

Af faktaboksen fremgår det altså, at flere vestegnskommuner oplevede smitte som nogle af de sidste, mens kommuner omkring København og i Nordsjælland fik smitten først.

- Senere skete der en udjævning af smitten og der kom en mere generelt smittespredning. Siden var det de lokale smitteudbrud, der gav udsving på kurverne, siger Nils Strandberg Pedersen.

Det kan blandt andet ses, at Solrød Kommune oplevede et lokalt udbrud i begyndelsen af juni. Dengang kunne TV 2 Lorry blandt andet fortælle, at flere var smittede på en pub og et plejehjem.

Også et udbrud på plejehjemmet på Irlandsvej i Tårnby Kommune i slutningen af november og i begyndelsen af december giver sig udslag på grafen. Her døde syv plejehjemsbeboere. I foråret døde der på én måned 12 beboere på det store plejehjem Sølund i København.

- De forfærdelige udbrud på plejehjem har også præget epidemien. Man må bare konstatere, at det ikke er lykkedes os at beskytte de ældre på plejehjemmene, siger Nils Strandberg Pedersen.

Udviklingen i antal smittede har dog ikke kun negative sider.

TV 2 Lorry kunne allerede i begyndelsen af januar fortælle, at det eksempelvis havde stor effekt i Københavns Kommune, da man i den første uge af december lukkede barer og restauranter i 38 kommuner - blandt andet Københavns Kommune.

Tallene viste dengang, at Københavns Kommune efterfølgende oplevede et fald i incidens på hele 64 procent i en periode fra midten af december til begyndelsen af januar. I samme periode var der i eksempelvis Ishøj og Herlev Kommuner kun tale om et fald på 32 procent.