Sprit, mundbind og afstand: Her bliver der afholdt coronakontrol

Husk at spritte af. Hold afstand. Og bliv hjemme, hvis du er syg.

Vi har alle et stort ansvar, når det kommer til at mindske coronasmitten. Det gælder også for virksomheder, der skal overholde regler og retningslinjer, så smittespredningen af corona minimeres. 

Det er dog ikke alle virksomheder, der er gode nok til at følge de retningslinjer, som myndighederne udstikker. 

Derfor styrker Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet nu kontrollen med og vejledningen om virksomheders efterlevelse af corona-retningslinjerne.

I dag var de blandt andet forbi Cafe Vivaldi på Ros Torv i Roskilde.

quote Jeg synes, det er fint, de laver den her indsats. Jeg tror, mange har svært ved at forstå retningslinjerne.

Thomas Munkholm, Udviklingschef, Vivaldi-gruppen, Sorø

Kristine Kristensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.
Kristine Kristensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.
Foto: David Essenbæk Jakobsen

Bestået

Hver af de tre myndigheder udfører først en normal kontrol, som de plejer, og derefter skal virksomhederne så have et ekstra tjek for at se, om de efterlever corona-retningslinjerne.

Og hos Cafe Vivaldi ser det ganske godt ud. Der bliver skiltet og sprittet. Brugt mundbind og holdt afstand. 

Men det kan altid blive lidt bedre:

- Det eneste, vi kan påpege, er, at der godt kan komme mere fokus på systematisk afspritning af kontaktflader, siger Kristine Kristensen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Øst. 

Hos Cafe Vivaldi er der selvfølgelig stor tilfredshed med dagens coronatjek. Ifølge Thomas Munkholm, der er udviklingschef i Vivaldi-gruppen, Sorø, har de da også gjort en del for at overholde retningslinjerne.

Alligevel forstår han godt, hvis nogle virksomheder stadig ikke har knækket koden.

- Jeg synes, det er fint, de laver den her indsats. Jeg tror, mange har svært ved at forstå retningslinjerne. Det har vi selv brugt meget tid på, siger han. 

quote Det er godt at blive ved med at understøtte virksomhederne i, at have fokus på retningslinjerne, for man kan glemme dem. Især på en travl dag.

Kristine Kristensen, Tilsynschef, Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Øst

Påbud og bøder 

Det er Kristine Kristensen enig i.

Ifølge hende, er der virksomheder - både byggepladser og cafeer, og alt der imellem - hvor der er brug for en tættere dialog omkring retningslinjerne. Og hvordan de overholdes. 

Men er det virkelig nødvendigt med coronakontrol?

- De fleste virksomheder, vi kommer hos, har meget godt styr på de generelle foranstaltninger. Men nogle har svært ved at huske, at man altså skal blive ved med at spritte af og bruge mundbind, siger Kristine Kristensen og fortsætter:

- Det er godt at blive ved med at understøtte virksomhederne i, at have fokus på retningslinjerne, for man kan glemme dem. Især på en travl dag.

Skulle der under et besøg ikke være styr på sprit, mundbind og afstand, kan tilsynene give et strakspåbud. Er alt fortsat ikke som det skal være, så får virksomheden en bøde og i sidste ende et krav om lukning. 

De tre myndigheders kontrolbesøg vil fortsætte til og med udgangen af februar 2021, og nogle virksomheder vil opleve at blive kontrolleret flere gange. Ud af i alt cirka 8500 kontrolbesøg, vil 4500 af dem være på Sjælland.






Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik