Grønlands selvstændighed er både absolut nødvendig, men samtidig absolut umulig, siger forfatter Kim Leine

Grønland blev koloniseret af Danmark i 1700-tallet. Først i 1979 fik det store land på størrelse med Europa hjemmestyre, og i 2009 blev det til et udvidet selvstyre. Mange grønlændere har siden da funderet på, hvad næste trin på selvstændighedsstigen skal være, ligesom stadigt flere markerer deres oprindelige kultur med inuittatoveringer.

Forfatteren Kim Leine er en af dem, der følger udviklingen her fra Hovedstadsområdet. Han er vokset op i en familie af Jehovas Vidner, men brød ud som 17-årig og flyttede til sin nuværende hjemby, København, for at læse til sygeplejerske. Da han var færdig flyttede Kim Leine til en lille bygd på Grønland, hvor han boede i 15 år, før han vendte hjem til Danmark igen.  Den dansk-norske forfatter har derfor en stærk tilknytning til Grønland og landets historie. Grønland er blevet en del af hans identitet, og han har aldrig rigtig kunne slippe det store land og det grønlandske folk.

Det politiske mærkat

Kim Leine er optaget af Grønlands fremtid, som hænger uløseligt sammen med dets fortid som dansk koloni. Forfatteren har undersøgt Danmarks kolonisering af Grønland i en populær trilogi, som fuldendes, når sidste bind efter planen rammer boghandlerne til efteråret. Forfatteren modtog Nordisk Råds litteraturpris, samt De Gyldne Laurbær for det første bind, 'Profeterne i Evighedsfjorden', men der var også dem, der mente, at romanen var lige lovlig politisk. Kim Leine føler sig ikke som en politisk forfatter og kan ikke styre, hvilke politiske budskaber, læseren opfatter.

- Jeg kan sagtens se, at man kan forstå bogen som politisk. Det har jeg heller ikke noget imod. Men jeg vil også kæmpe imod den identifikation som politisk forfatter og forsøge at gøre mig fri af det, siger Kim Leine.

Politisk eller ej, så er Grønlands selvstændighedskamp et stort tema hos Kim Leine. Da forfatteren begyndte sin grønlandstrilogi, var han af den overbevisning, at landet ville opnå selvstændighed indenfor få år. Det syn har dog ændret sig, og i dag tvivler han på, om Grønland nogensinde kommer til at erklære selvstændighed.

- Det er et paradoks. Jeg anser stadig Grønlands løsrivelse og selvstændighed som en absolut nødvendighed. På samme tid ser jeg det som en absolut umulighed, siger forfatteren.

Nødvendigheden består af, at grønlænderne ikke føler sig som danskere. Derfor vil en løsrivelse også føles som den naturlige måde at afslutte en over 200 år lang kolonitid på. Men selvom den komplette løsrivelse fra Danmark er et kerneønske hos det grønlandske folk, så vokser der samtidig en national selvbevidsthed om, at dette ønske er mere eller mindre urealistisk. Det skyldes blandt andet, at landet befinder sig i en geopolitisk sårbar position, hvor Grønland langt hen ad vejen er blevet økonomisk afhængige af supermagter som Kina, Rusland og USA, der på konkurrerende vis opruster i landet, forklarer forfatteren.

- De skal jo have en indtægt som selvstændige, og der vil den fremstrakte hånd med masser af dollars eller rubler, være noget de er nød til at tage imod. De har ikke noget valg. De bliver tromlet ned økonomisk, og har ikke rigtig noget at stå imod med, uddyber Kim Leine.

Den nødvendige og samtidige umulige frigørelse er et modsætningsforhold, som Kim Leine beskriver som et "umuligt paradoks". Et paradoks, som han netop kredser om i sine romaner om Grønlands kolonisering.

- Umulige paradokser er udmærkede udgangspunkter for romaner. Så det er dét paradoks, og den umulighed, jeg bruger i min fortælling, siger han.

Fortællinger, som ud over at rumme grønlændernes selvstændighedskamp også indebærer en generel interesse og nysgerrighed i andres identiteter - og ikke mindst at tilegne sig noget fra andre kulturer.

- Man har som forfatter en drift imod det andet og det fremmede. Det er der, man vil hen. Der har jeg brugt det grønlandske, men også for eksempel det homoseksuelle, til at udforske et fremmed rum.

Opvæksten i Jehovas Vidner

Driften imod det fremmede og anderledes, er ifølge Kim Leine blevet grundlagt gennem hans opvækst i Jehovas Vidner. Fra dør til dør, fra menneske til menneske forkyndte forfatteren i sine unge dage om dommedags komme i en lille bygd i Norge. En tid som lærte ham meget, han ikke ville have lært andre steder.

- Man bliver skolet i at møde folk, der hvor de er. Det er en god ting at lære. Man kan gå direkte fra narkoluderen til den store direktør. Det kan være svært at lægge fra sig igen. Man mister lidt af sin identitet. For man kan egentlig være hvem som helst, fortæller Kim Leine.

Faren for at glemme sig selv og sine egne behov er ifølge Kim Leine noget alle, der har været Jehovas Vidner oplever. Intet desto mindre, beskriver han det dog som en tid, der lærte ham en masse, han ikke ville have lært andre steder.

- Man bliver plastisk. En, der kan sive ind overalt og en, der kan leve sig meget hurtigt ind i andres tanker og indrette sig efter det, fortæller han.

Et restløst og mangfoldigt forfatterskab

Kim Leines forfatterskab er præget af en restløshed, der blandt andet kommer til udtryk i den måde, han fortæller sine historier på fra forskellige synsvinkler og med skiftende karakterer, hvor han lige gerne ser på verden med mænds og kvinders blik.

- Jeg synes, det er spændende at bruge de to vinkler, og de to verdenssyn, der er i det feminine og det maskuline, siger han.

Behovet for at veksle mellem kønnenes synsvinkler kommer dels fra en nysgerrighed i at udforske det, der er anderledes, og dels fra en indre konflikt i forfatteren mellem det maskuline og det feminine, siger forfatteren.

 - Jeg har gået en del til psykolog og psykiater, og jeg fik engang at vide, at min kvindelige del fyldte for meget. Jeg skulle arbejde lidt mere på min mandlige del. Det har jeg tænkt en del på, fortæller Kim Leine med et skævt smil.

Han fortæller ligeledes, hvorfor homoseksualitet er et tilbagevendende tema i sit forfatterskab.

- Det homoseksuelle er meget interessant at bruge. For de personer, som har en anderledes seksualitet at kæmpe med, de bliver udfordret i tilværelsen på en måde som er litterært interessant, mener forfatteren.

Kim Leine bliver i interviewet spurgt ind til, om han selv har en homoerotisk side.

- Jeg synes, at George Michael er meget lækker, men nu er han jo død, så jeg kan ikke blive kæreste med ham. Men jeg er ikke seksuelt tiltrukket af mænd, jeg kan dog sagtens sætte mig ind i den seksualitet, fortæller han.