Coronavaccine: Her er jeres spørgsmål og ekspertens svar

Tirsdag kunne TV 2 Lorrys følgere stille spørgsmål om coronavaccinen på Facebook. I denne artikel har vi samlet svarene.

På en tirsdag, hvor antallet af indlagte patienter med covid-19 rundede 900, kunne følgerne af TV 2 Lorrys facebookside stille spørgsmål om vaccinen til Kirstine Moll Harboe, der er overlæge i Lægemiddelstyrelsen.

Det varede ikke længe, før spørgsmålene tikkede ind:

- Kan man tage vaccinen, hvis man er glutenintolerant?

- Hvad ved vi om bivirkningerne?

- Skal man vaccineres, hvis man har haft corona og naturligt immun?

Se eller gense Facebook Live-udsendelsen her:

Udsendelsen blev bragt efter en Megafon-måling foretaget for TV 2, der tidligere på måneden viste, at 10 procent af danskerne slet ikke ønsker at lade sig vaccinere mod covid-19.

Kan du forstå, at nogle forholder sig skeptisk overfor vaccinen?

- Jeg kan godt forstå den bekymring. Det er jo en sygdom, vi stort set ikke talte om for et år siden, og så er der blevet udviklet en vaccine på den korte tid. Er det trygt nok, og er der styr på det? Der er det vores opgave at bidrage med klar og nøgtern information, så man kan træffe sit frie valg.

Hvordan arbejder Lægemiddelstyrelsen med at sikre vaccinen?

- Vi godkender den sammen med vores europæiske kolleger. Firmaerne bag vaccinen viste os resultaterne fra deres undersøgelser, og vi konkluderede, at fordelen ved vaccinen opvejede de ulemper og usikkerheder, der var. Nu kommer det lange seje træk, hvor vi skal holde øje med hvor længe, den virker.

Hvordan har det kunne lade sig gøre at få vaccinen så hurtigt igennem alle kontroller?

- Fordi alle har arbejdet sammen og roet i samme retning. Der har været en vilje fra regeringer, organisationer, industrien og de akademiske miljøer i forhold til at få udviklet en vaccine hurtigst muligt og få den gennem systemet uden bureaukratisk ventetid.

- Der er også blevet postet rigtig mange penge i det, så de forskellige firmaer har kunne lave de forskellige studier, der skulle til, som man ellers ville vente med, fordi det er meget dyrt at gå i gang med at udvikle en vaccine, hvis det ikke bliver til noget.

Hvad ved vi om vaccinens bivirkninger?

- Af gode grunde ved vi ikke, hvad der kommer til at ske på den lange bane. De mennesker, der har været med i undersøgelserne, og som har fået vaccinen, de har haft den i en 2-3 måneder. Nogle har fået lidt smerte, lidt ømhed og lidt feber, og for de fleste er det gået over i løbet af et par dage.

- Vi ved fra andre vacciner, at de fleste bivirkninger kommer i løbet af de første fire til seks uger, og så lang tid har man fulgt patienterne i de her studier. Nu skal vi holde øje med langtidsbivirkningerne, og hvis man oplever bivirkninger, skal man melde det til Lægemiddelstyrelsen. Det samme sker i hele verden, så vi kan få et billede af den sande bivirkningsprofil for vaccinen.

Har det indflydelse på vaccinens virkning, hvis man har høfeber eller andre allergier?

- Nej, det er der ikke noget, der tyder på. Der var patienter med i studiet, der havde forskellige former for allergi. Intet tyder på, at det, at man har allergier i forvejen, har nogen bivirkninger.

Skal man give vaccinen til børn?

- Det ved vi ikke endnu. En del af den europæiske godkendelse er, at firmaet på et tidspunkt skal lave studier, hvor børn også får vaccinen, men det er blevet udskudt. Børn bliver ikke særlig syge af corona, så det er ikke den gruppe borgere, der har allermest brug for vaccinen, som det er nu. Den, vi har nu, er godkendt fra 16 år og opefter.

Er de første, der er blevet vaccineret, ikke bare 'forsøgskaniner'?

- Vaccinen er godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, hvor Lægemiddelstyrelsen er en del af samarbejdet. Vi har godkendt den efter store studier, hvor vi har set, at vaccinen virkede godt, og at bivirkningerne var ret milde. Så jeg ville ikke selv kalde dem, der har fået vaccinen, for forsøgskaniner.

Hvis man har haft corona, kan man så være naturligt immun og ikke behøve vaccinen?

- Man kan godt være immun, men vi ved ikke hvor længe, man er det. Vi ved heller ikke endnu hvor længe, vaccinen holder. I de studier, der er blevet lavet, var der nogen, der havde haft corona, og der virkede vaccinen også godt for dem, da de fik dannet nye antistoffer.

Når man har fået sine to doser af vaccinen, hvor længe kan man så have ro i sindet, før man igen skal have to doser?

- Det ærlige svar er, at det ved vi endnu ikke. Vi kan sige, at i de første to til tre måneder, er der i hvert fald beskyttelse, og at der er mange antistoffer som følge af vaccinationen. Studiet, der ligger til grund for godkendelsen, skal vare i to år. Man vil så se på, om der er nogen af dem, der er med i studiet, der begynder at få corona igen.

Vil et eventuelt antal gentagende vaccinationer have en permanent effekt?

- Ved andre vacciner kender man måske til, at man skal have et skud mere efter nogle år - en slags 'booster'. Det er muligt, at det samme gør sig gældende med coronavaccinerne, men det er noget af det, vi skal finde ud af med tiden.

Bør man ikke få vaccinen, hvis man har for eksempel høfeber, højt blodsukker, er glutenintolerant eller lignende?

- Det, man skal passe på med, er, hvis man har allergi overfor de indholdsstoffer, der er i vaccinen. Der er ikke gluten i den, så det er ikke noget problem. Generelt er det vigtigt, at man snakker med sin egen læge, før man får vaccinen, hvis der er noget, man er i tvivl om.

Jeg har ikke tiltro til medicinalindustrien. Hvordan kan jeg være sikker på, at vaccinen er, som den skal være, og virksomhederne ikke bare vil tjene penge?

- I Danmark har vi som myndighed et samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur, og vi har ikke noget at gøre med industrien overhovedet. Firmaerne sender en ansøgning til os, og så vurderer vi det data, de har sendt ind. Hvis vi ikke er tilfredse, sender vi en inspektion ud eller beder om flere analyser og tal. Den samlede information præsenterer vi så for offentligheden. Så firmaerne har produceret vaccinen, men det er myndighederne, der har godkendt den.

Er det ikke risikabelt at få sprøjtet genetisk materiale ind i kroppen?

- Hvis man får en almindelig forkølelse, så er en virus jo også et lille stykke DNA eller genetisk materiale, som smitter andre organiser og udnytter kroppens celler til at danne ny virus. Så nej, det er ikke genetisk materiale, der kan koble sig sammen med vores egne gener. Når man får vaccinen, så aflæser kroppen indholdet, bruger det og nedbryder det.

Fakta: Hvordan virker vaccinen?

Har du selv betænkeligheder ved at blive vaccineret?

- Nej, det har jeg ikke. Jeg glæder mig til at få et brev i e-boks om, at jeg skal have min vaccine, men jeg er hverken i risikogruppen eller en del af frontlinjepersonalet i sundhedsvæsnet, så jeg tro, der går noget tid.

Er det rigtigt, at vaccinen ikke er rigtigt godkendt, men at den først skal godkendes i 2023?

- Vaccinen er blevet godkendt med det, vi kalder en 'betinget godkendelse'. Det vil sige, at vi har sat betingelser for, at den kan få en fuld godkendelse. Efter to år vil vi for eksempel vide, hvor længe den holder, vi vil have klarhed over bivirkningerne, og vi har nogle krav til produktionen efterhånden som firmaerne skal lave flere og flere. Det er information, som vi har sagt, at det kan vi godt få senere. Selvom vi mangler det, så opvejer fordelene ulemperne, og derfor har vi givet en betinget godkendelse.

Kan man få vaccinen, hvis man har fået botox-behandlinger?

- Det er ikke noget, vi har set i forbindelse med godkendelsen af den her vaccine. Det er selvfølgelig noget, vi vil holde øje med. Jeg har selv læst lignende bekymringer i et amerikansk medie, men det var for en anden coronavaccine, end den, vi har godkendt, og jeg kan forstå, at bivirkningerne heldigvis gik over igen. Men oplever man noget, skal man endelig indberette det til myndighederne.

Kan man tage vaccinen, selvom man tager anden medicin - for eksempel mod psykiske lidelser?

- Ja, vi forventer ikke nogen bivirkninger, selvom man tager anden medicin. De forsøgspersoner, der var med i de kliniske studier, tog deres medicin, som de plejede, og der er ikke noget, der tyder på, at det gav problemer. Borgere, der tager blodfortyndende medicin, skal måske være lidt ekstra opmærksomme, når de får selve stikket, så de ikke får blå mærker.

Nye vacciner på vej

Slutteligt spurgte vi Kirstine Moll Harboe, hvordan Lægemiddelstyrelsens arbejde med andre vacciner ser ud i den nærmeste fremtid.

- Vi har nok at gøre. Det her er den første vaccine, og der står flere for døren, banker på og leverer en masse resultater. Der kommer med andre ord en masse forskellige vacciner med forskellige teknologier, som vil blive vurderet i løbet af foråret, og som vil blive godkendt, hvis fordelene opvejer ulemperne.

Du kan se eller gense Facebook Live-udsendelsen med Kirstine Moll Harboe på TV 2 Lorrys facebookside.


Spørg Os - Afstemning

Spørg Os - Formular

Valg til Folketinget