Vi ser, at en masse interessante firmaer og udviklere gerne vil lave computerspil, som fortæller en anden og mere personlig historie
Den danske spilindustri er på flere måder en industri, der over de seneste år er vokset. Omkring 205 spilselskaber er i dag etableret i Danmark, og 66 procent af dem er placeret i region hovedstaden.
Men mens millionerne triller ind, så fordeler de sig på få hænder.
Det er nemlig kun ti procent af selskaberne, som tjener hele 98,5 procent af den samlede omsætning. De mange andre udviklere er meget afhængige af risikovillige investorer eller statslige støttemidler, som dem der bliver øremærket i Filmaftalen.
HVAD ER FILMAFTALEN?
Filmaftalen sætter rammerne for den statslige støtte til danske spillefilm, kort- og
dokumentarfilm, animationsfilm, digitale spil, digitalisering af filmarven mv.
Filmaftalen 2019-2023 øremærker 560 millioner kroner årligt til filmdelen og 10 millioner kroner årligt til udviklingen af digitale spil.
En underskov af udviklere
Spilordningen hører under Det Danske Filminstitut og beslutter, hvilke danske spilprojekter, der skal modtage støtte. I deres overblik over spilbranchens udgivelser i 2017 bemærkede man, at industrien i 2016 var kendetegnet ved, at hovedparten af de på det tidspunkt 150 danske spiludviklere, var små virksomheder.
Faktisk havde 87 procent af de 150 virksomheder under 10 årsværk - altså en flok ansatte der i gennemsnit svarede til 10 fuldtidsansatte på et år.
Den danske spilindustri består stadig primært af mindre [spil]studier. Men flere af de danske titler har opnået stor international succes
- Den trend er fortsat. Den danske spilindustri består stadig primært af mindre [spil]studier. Men flere af de danske titler har opnået stor international succes, specielt Deep Rock Galactic og A Hat in Time, og er nu solide forretninger, siger Jesper Juul, professor i visuelt design ved KADK.
Professoren er på vej med en bog om de uafhængige såkaldte indie-spiludviklere. Han mener, at når spiludviklere etablerer sig i mindre spilselskaber, så handler det om, at udviklerne reagerer mod de meget store, veletablerede og ofte internationale spilselskaber, som ellers er meget dominerende.
Hvor virksomheder som Blizzard, Bethesdag, Rockstar Games og Ubisoft laver meget store, komplekse og ikke mindst dyre produktioner til et meget stort publikum, så vil indie-udviklerne gerne noget andet.
- Vi ser at en masse interessante firmaer og udviklere gerne vil lave computerspil, som fortæller en anden og mere personlig historie og er mere eksperimenterende som spil. Det er blandt andet en reaktion mod de produktioner, som mange spiludviklere måske også synes er blevet lidt stive i det, siger Jesper Juul.
Så jeg begyndte at kigge indad og tænkte, at måske manglede der faktisk et spil, der handlede om følelser.
Indieudviklerne er ofte meget afhængige af støttemidler, som for eksempel dem Det Danske Filminstitut får lov til at uddele på vegne af Kulturministeriet. De midler handler netop om at hjælpe de spil frem, som det er usikkert, om et stort marked vil købe sig ind i.
- Når man laver spil til et stort publikum, så bliver de tit meget ens, fordi det er for stort et sats at lave noget, som er meget eksperimenterende. Indie-spillene får dig til at se, at computerspil kan noget andet, end man egentlig har tænkt over. For eksempel udkommer det danske spil Cosmic Top Secret, som handler om at vokse op under den kolde krig i Danmark, fortæller Jesper Juul.
MINIMAL STØTTE TIL COMPUTERSPIL I FILMAFTALEN
Filmaftalen 2019-2023 blev indgået af alle Folketingets partier. Kulturminister Mette Bock mener, at det er et fint niveau at støtte udviklingen af de smallere computerspil med 10 millioner. Kultur- og Medieordfører fra Socialdemokratiet Mogens Jensen skriver i en mail, at de forsøgte at komme igennem med en forøgelse af støtten til 12 millioner kroner.
Niila Games og spillet Håbløs
Et eksempel på en indie-spiludvikler er Niila Games. De hører hjemme i en kælder på Frederiksberg og består af ti mennesker, både programmører, kunstnere og lyddesignere.
De arbejder lige nu på et projekt, de kalder Håbløst. Et spil der kombinerer tegneserie og spil, ved at hele spillet er tegnet i hånden og senere tilsat interaktive elementer.
Når man laver spil til et stort publikum, så bliver de tit meget ens, fordi det er for stort et sats at lave noget, som er meget eksperimenterende.
- Når jeg ser på de studerende og underskoven af yngre spiludviklere, så synes jeg for det første, at det er karakteristisk, at spil kan handle om alting. Men det er også karakteristisk, at de jo selvfølgelig opfatter spilmediet som et naturligt medie. Og at de betragter det som et karrierevalg, men også som et kunsterisk medium, som de kan udtrykke sig selv i, lyder det fra Simon Løvind.
Niila Games startede arbejdet med spillet Håbløst, da direktør Anton Forchhammer spurgte sin veninde, der kunne tegne, om de ikke skulle lave et spil sammen. Men i stedet for at lave det første, der faldt dem ind, et spil hvor man rejser imellem forskellige universer i rummet, så lagde sig fast på noget mere nært.
- Anton foreslog, om jeg ikke skulle prøve at lave noget, der handlede om mig selv og noget, der foregik i København - og ikke være så bange for det realistiske. Så jeg begyndte at kigge indad og tænkte, at måske manglede der faktisk et spil, der handlede om følelser og om at være en kvinde i 20'erne, som kager lidt rundt i sit liv, siger Ida Hartmann.
Underskov af talent forudsætning for kassesucces
Ifølge professor i spilvidenskab Espen Aarseth er underskoven af spiludviklere en forudsætning for store erhvervssucceser og her kan spilstøtte virkelig komme til sin ret.
- Man er også nødt til at satse bredt for at få den underskov, der skal til, for at få de virkelig store, gode og kunstneriske produkter, som man skal gå bredt ud, hvis man vil højt op, siger professor i spil Espen Aarseth.
