Små 10 millioner kroner årligt i de næste fem år.
Så mange penge blev øremærket til udvikling af de smallere og nyskabende computerspil i Filmaftalen 2019-2023. I aftalen fastsætter Kulturministeriet rammerne for, hvor stor en økonomisk håndsrækning danske spillefilm, tv-serier og computerspil kan få.
Det har vakt stor undren i spilindustrien, fordi beløbet er det samme som i den forrige aftale fra 2015. Forbruget af computerspil har ellers aldrig været større, og vækstpotentialet er enormt, lyder det fra branchen.
- Kulturstøttens formål er at udvikle danske talenter og nye ideer – på dansk. Sådan er det med film, med tv og sådan bør det være med computerspil. Og i det perspektiv er 10 mio. kr. årligt langt fra ambitiøst nok, siger Jan Neiiendam, bestyrelsesformand i Interactive Denmark, en interesseorganisation, der blandt andet skal styrke spilindustrien herhjemme, og vicedirektør i Producent Foreningens sekretariat.
Hvad er Filmaftalen?
Filmaftalen sætter rammerne for den statslige støtte til danske spillefilm, kort- og
dokumentarfilm, animationsfilm, digitale spil, digitalisering af filmarven mv.
Filmaftalen 2019-2023 øremærker 560 millioner kroner årligt til filmdelen og 10 millioner kroner årligt til udviklingen af digitale spil.
En buldrende milliard-økonomi suser forbi
Ifølge den hollandske analysevirksomhed Newzoo, der specialiserer sig i blandt andet analyser af spilmarkedet, så har det globale marked for digitale spil i 2018 indtjent mere end 906 milliarder kroner.
I Danmark er både antallet af spilselskaber og deres omsætning mere end fordoblet siden 2009. I dag eksisterer der lige omkring 205 aktive spilselskaber, og deres årlige omsætning har i flere år ligget over én milliard – det faldt dog til omkring 900 millioner kroner i 2017.
- Jeg bliver nok lidt paf, fordi jeg håbede, at de fleste politikere efterhånden kunne se, at der er et potentiale derude, som er meget større.
Ifølge Mathias Gredal Nørvig, der er administrerende direktør i københavnske SYBO Games, så forpasser vi en gylden mulighed, hvis vi ikke investerer mere i spil, end det der er lagt op til i Filmaftalen.
- Den her spilbranche er globalt set et vækstlokomotiv, som der bliver tjent milliarder af dollars på. Det går vi potentielt glip af, fordi vores investeringer fedter rundt i den helt lave ende, siger han.
SYBO games opfandt mobilspillet Subway Surfers, der blev videreudviklet og udgivet sammen med spilselskabet Kiloo. Det er den største danske spilsucces nogensinde - kommercielt set. Spillet rundede én milliard downloads i 2015, og spillet har indtjent over en halv milliard kroner til de to spilselskaber bag.
Kulturminister: Et fint niveau
Om Filmaftalens niveau for støtte til spiludvikling siger kulturminister Mette Bock, Venstre:
- Den nye filmaftale sikrer, at der som minimum anvendes 10 mio. kr. årligt til danske computerspil. Det var også tilfældet under den tidligere filmaftale. Jeg synes, det er et fint niveau. Vi skal huske på, at der er tale om kulturstøtte til spil, der umiddelbart ikke kan klare sig på markedet, siger hun.
Det er en udmelding, som efterlader Mathias Gredal Nørvig målløs.
- Jeg bliver nok lidt paf, fordi jeg håbede, at de fleste politikere efterhånden kunne se, at der er et potentiale derude, som er meget større. Så det at sammenligne med, hvordan vi før har været uambitiøse, virker lidt slapt. Men det er klart, at hvis du ikke ser potentialet, så er det fint at være ligeså dårlige som igår, siger han.
Halter efter i Norden og Europa
I nabolandende omkring os buldrer det derudaf.
Finland omsatte i 2017 for 16 milliarder på markedet for digitale spil, mens Sverige omsatte for 14,7 milliarder. Til sammenligning havde Danmark i 2017 en årlig omsætning på digitale spil på små 916 millioner kroner.
I de to nabolande er det lykkedes at tiltrække nationale og internationale investorer, der har satset på spilmarkedet, og det mærkes på statsfinanserne. I 2016 var Finlands tre største skattebidragydere således allesammen ledere og medejere af spilselskabet Supercell. Virksomheden selv var i samme år den andenstørste skattebidragyder og afleverede en pengepose på 1,3 milliarder kroner.
Med det samme beløb betyder det færre projekter, vi faktisk kan realisere
I Sverige har man i løbet af fem år oplevet, at spilselskabernes omsætning er tredoblet, mens antallet af selskaber er mere end fordoblet, og antallet af fuldtidsstillinger er steget med 171 procent.
Den tyske stat besluttede i starten af november, at der i 2019 skal investeres 375 millioner støttekroner i spilindustrien.
Og i Frankrig har man lavet et regnestykke, der viser, at for hver euro man støtter med, genererer det 1,80 euro i skatteindtægter og 8 euro i yderligere investeringer. Frankrig blev i øvrigt verdens andenstørste producent af digitale spil i 2014 og tilbyder både støtte igennem en kulturfond og skattelettelser til spilselskaber.
Stor talentmasse i Danmark
Herhjemme er støtten i filmaftalen ifølge flere branchefolk afgørende for, at den kreative danske spiludvikling får mulighed for at udvikle sig. Og der er masser af talentfulde udviklere - især i hovedstadsområdet - som står på spring for at modtage støtte.
Ifølge Spilordningen, der hører under Det Danske Filminstitut, og som flere gange årligt vælger, hvilke spil der skal modtage støtte, er der tre gange så mange gode projekter i bunken med ansøgninger, som der er råd til at støtte.
- Kulturmidlerne skal være med til at satse på det, der er skævt og sært, fordi vi kan se, at det også virker, når man tør være kreativ. Og så burde vi følge dobbelt så hårdt op i Erhvervsministeriet, for at hjælpe de selskaber, der har globalt potentiale eller som vil en mere kommerciel vej, siger Mathias Gredal Nørvig, administrerende direktør i SYBO Games.
Udover direktørjobbet i SYBO games har Mathias Gredal Nørvig siddet med i et vækstteam for kreative erhverv, der har afleveret en række anbefalinger til regeringen i oktober 2018. Anbefalingerne skal styrke hele det kreative erhverv i Danmark, herunder også den danske audio-visuelle industri - spil blandt andet.
I rapporten bliver det fremhævet, at flere kreative vækstsucceser i de seneste år har været spilvirksomheder, og at det hovedsageligt har været investeringsselskabet Capnova, der har medfinansieret danske spiludviklere.
Capnova har investeret på vegne af den danske stat og har i sin levetid gennemsnitligt investeret 15 millioner kroner årligt. SYBO fik den helt rigtige støtte på det helt rigtige tidspunkt fra Capnova, påpeger Mathias Gredal Nørvig.
Om investeringerne står der i vækstteamets rapport:
"Det er positivt, men ikke nær tilstrækkeligt for at kunne matche de samme vilkår for kapital, som konkurrenter har i andre lande".
- Hvis man ikke kan give spillene de samme økonomiske muligheder som andre kulturformer, så har man efter min mening ikke gjort nok. Både for dem som bruger spillene - og det er jo næsten alle - men også for dansk kultur generelt, der burde have mulighed for at følge med på verdensbasis i udviklingen af nye spil, siger professor i spil ved IT-universitetet Espen Aarseth.
Støttemulighederne forsvinder
Capnova ophører med at eksistere i sin nuværende form fra 2019, og dermed står Filmaftalens midler endnu mere alene tilbage. Det bliver en væsentlig udfordring, siger Spilordningen.
- Hvis vi skal opretholde selv det samme output, så er vi nødt til at give den enkelte produktion flere penge. Med det samme beløb betyder det færre projekter, vi faktisk kan realisere, siger Simon Løvind, redaktør i Spilordningen.
Danmark sidder på en for lille andel i forhold til, hvor dygtige og kreative mennesker vi har
Fra et kulturelt synspunkt er spillene fra københavnske Playdead blandt Danmarks største succeser. Ved de prestigefyldte BAFTA Awards i London har spillene Limbo og Inside gjort de sig også særligt bemærket. Limbo blev nomineret til fire priser i 2011, blandt andet i kategorierne ”bedste spil” og ”bedste kunstneriske præstation”, men først i 2017 kunne Playdead faktisk høste priser. Her vandt de i fire kategorier med spillet Inside. Blandt andet ”bedste kunstneriske præstation” og ”bedste fortælling”.
Limbo blev støttet af både Dansk Filminstituts Spilordningen og Capnova, og Inside blev ligeledes støttet af Spilordningen. Spilordningen støttede begge spil i deres tidligere udviklingsfaser, og når Capnova ikke var med i Inside handlede det blandt andet om, at Limbo var blevet så stor en succes, at Playdead kunne - og ville - arbejde mere økonomisk uafhængigt.
Spiludviklere er kunstnere - og forretningsfolk
Politisk set har der været interesse for at hæve kulturstøtten til udviklingen af digitale spil. I 2014 foreslog Alex Ahrendtsen, kulturordfører i Dansk Folkeparti, for eksempel, at man hævede støtten til 80 millioner kroner i perioden 2015-2018. Aftalen endte faktisk med at fordoble støtten til computerspil, så den landede på 40 millioner kroner - dog ikke 80 - en årlig støtte på 10 millioner kroner.
I dag mener han dog, at støtten burde lægges over i erhvervsministeriet. I Interactive Denmark mener man ikke, at det giver mening at placere støtten enten det ene eller andet sted, fordi der skal fokuseres på begge dele ud fra hver deres kriterier.
- Vi synes området fortjener et mere holistisk syn. De her spil starter med passionen, ideerne, drømmen om at lave et spil - det er for mange en barnedrøm. Vi er nødt til at støtte ideerne ud fra et kulturpolitisk synspunkt, fordi mange selskaber starter der. Og så nytænke vores rammebetingelser, så det bliver nemmere at udvikle sin virksomhed. Vi bliver nødt til både at være kunstnere og forretningsfolk, siger Jan Neiiendam.
Det synspunkt bakker Mathias Gredal Nørvig op om. Han er i forvejen nervøs for, hvad der sker, når statens Vækstfonden overtager Capnovas investeringsmidler fra 2019.
- Du kan ikke sætte bankfolk fra Vækstfonden til at støtte spil, fordi de vil bare se på, hvad der er rentabelt. De andre lande ved, at det her ikke kun er business, det er også kreativitet og kultur, siger han.
Minimal støtte til computerspil i Filmaftalen
Filmaftalen 2019-2023 blev indgået af alle Folketingets partier. Kulturminister Mette Bock mener, at det er et fint niveau at støtte udviklingen af de smallere computerspil med 10 millioner. Kultur- og Medieordfører fra Socialdemokratiet Mogens Jensen skriver i en mail, at de forsøgte at komme igennem med en forøgelse af støtten til 12 millioner kroner.
Både Producentforeningen og Interactive Denmark er indgået i en ny industri-"alliance" med flere aktører fra den danske audio-visuelle industri. Alliancen hedder Vision Denmark, og den skal løfte de anbefalinger, som Vækstteamet for Kreative Erhverv afleverede til erhvervsminister Rasmus Jarlov, Konservative, tidligere i år.
SYBO Games har været med til at investere i alliancen, så et sekretariat nu kan gå i gang med at sætte industrien på dagsordenen, så den i deres øjne ikke bliver efterladt på perronen.
- Vi har misset første kupe, så nu satser vi på, at vi stadig kan nå at hoppe med på toget. Danmark sidder på en for lille andel i forhold til, hvor dygtige og kreative mennesker vi har til at udvikle alle aspekter af et spil, siger Mathias Gredal Nørvig.