100.000 beboere underlægges særlige krav - især hovedstaden rammes hårdt

Ingen boligområder må huse mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund om ti år, lyder ambitionen i ny aftale.

Om ti år skal der ikke findes områder i Danmark, hvor der er bosat mere end 30 procent såkaldte "ikkevestlige indvandrere og efterkommere".

Det er ambitionen fra regeringen, der har indgået en ny aftale om bekæmpelse af såkaldte "parallelsamfund" med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

- Det er helt afgørende for at sikre et velfærdssamfund, hvor man møder folk, som er anderledes end en selv i hverdagen, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til Ritzau.

Med aftalen udvides antallet af boligområder, der kan blive genstand for en særlig indsats for at "sikre en blandet sammensætning". 

Det sker ved at fokusere på områder, der er i risikozonen for at udvikle sig til "parallelsamfund".

I alt 58 boligområder og over 100.000 borgere i Danmark skal underlægges de nye skærpede krav.

Af dem er 31 beliggende i TV 2 Lorrys sendeområde.

Boligområder i hovedstadsområdet omfattet de nye krav

De 58 nye boligområder slutter sig dermed til områder, der i forvejen figurer på regeringens lister som enten såkaldt "hårde ghettoområder", "ghettoområder" eller "udsatte boligområder", som er underlagt skærpede krav.

Dermed er der med dagens aftale nu 83 områder husende 163.000 borgere med særlige krav.

- Vi kan se, at over de sidste tyve år har der vokset sig en skævhed frem, hvor vores byer bliver mere opdelte. Børn, der vokser op i udsatte boligområder, får ikke de samme muligheder som børn, der vokser op andre steder.

- Den eneste måde, vi kan sikre det på, er, at vi møder hinanden i hverdagen og sikrer, at der er blandede bydele, og at der ikke er nogen steder, hvor vi får en meget skæv befolkningssammensætning, sådan som det er i dag, siger ministeren.

Nedrivning kan tages i brug

Med aftalen vil myndighederne kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundsloven fra 2018.

Det betyder blandt andet, at boligsøgende i arbejde eller uddannelse får fortrinsret til boliger i områderne. Der vil også ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til områderne.

Som det måske mest kontroversielle bliver det fremover også muligt at godkende "strategisk nedrivning".

Det kan ske, hvis der er ønske om "byudvikling eller omdannelse" i boligområderne.

Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.

Får fem år til at "vende udviklingen"

Venstres boligordfører, Heidi Bank, mener, at aftalen er en god overbygning på den venstreledede regerings indsats for at bekæmpe "parallelsamfund".

- Vi glæder os over, at vi fik kæmpet regeringens alvorlige indgreb i den private ejendomsret ud, men i stedet fået slået fast, at aftalen ikke må resultere i social eksport over kommunegrænserne.

- Det er også centralt, at vi med aftalen har fået fokus på at udnytte den eksisterende almene boligmasse bedre, siger hun i en pressemeddelelse.

Med aftalen får boligområder nu fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal "omdannes".

I aftalen afsættes der 500 millioner kroner af Landsbyggefondens midler, så der er midler til at dække indsatser i de nye udviklingsplaner.

Kaare Dybvad Bek vil også gøre op med at betegne de hårdest udsatte boligområder i Danmark som såkaldte "ghettoområder".

Modstandere: Statsracisme og diskrimination

Uden for aftalen står Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet samt løsgængere fra blandt andet Frie Grønne.

Her får aftalen skarp kritik og beskyldes blandt andet for statsracisme og diskrimination.

- Jeg har det fint med, at man vil have flere i arbejde og uddannelse og at færre skal være kriminelle. Men din etnicitet kan du altså ikke lave om på. Og derfor skal det selvfølgelig heller ikke være et kriterium. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det diskrimination og man stigmatiserer hele boligområder, der enten er velfungerende eller på en opadgående kurve, skriver Samira Nawa, der er boligordfører for Det Radikale Venstre.

Mens Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen, påpeger, at aftalen er en "indførelse af yderligere diskrimination", går løsgængeren Sikandar Siddique skridtet videre og kalder de nye kriterier "statsracisme".

- Men andre ord risikerer du simpelthen at få taget din bolig fra dig, blot fordi du eller dine forældre kommer fra et bestemt land eller blev født i et bestemt land for mange år siden. Lige meget hvor godt du ellers klarer dig i livet – blot fordi du har en bestemt etnicitet og bor i et bestemt område. Det er simpelthen så uretfærdigt og så udemokratisk, lyder det fra Sikandar Siddique.