50.000 har skrevet under: Nu skal Folketinget diskutere afskaffelse af ghettolister

Et borgerforslag om blandt andet at ophæve ghettoloven og ghettolisterne har fået over 50.000 støtter.

Et borgerforslag om blandt andet at ophæve de såkaldte "ghettolister" har fået støtte fra mere end 50.000 borgere.

Det betyder, at forslaget nu skal diskuteres blandt Folketingets partier.

Personerne bag forslaget ønsker at ophæve ghettoloven og at afskaffe de lister, der kategoriserer almene boligområder som ghettoer.

Det har indtil videre 50.695 personer udtrykt opbakning til på borgerforslag.dk. Derfor skal forslaget nu fremsættes som et beslutningsforslag i Folketinget.

Disse boligområder i Hovedstaden er på ghettolisten i 2020:

Disse boligområder i Hovedstaden kategoriseres som værende hårde ghettoer:

Jubel fra Enhedslisten

Fra Enhedslisten bifalder udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund, at der nu er nok støtte til forslaget, til at det skal diskuteres i Folketinget.

- Sådan! Mere end 50.000 - godt kæmpet! Glæder mig til vi skal behandle forslaget i salen, skriver Rosa Lund på Facebook.

/ritzau/