Mens boligminister Kaare Dybvad Bek i selfie-opslag på Facebook og i pressemeddelelser bryster sig af, at faldet i antallet af boligområder på den såkaldte ghettoliste er ”rigtig gode nyheder” og ”fantastisk positivt”, får tirsdagens liste en noget mere lunken modtagelse i boligområdet Gadehavegård.
Og det selvom boligområdet i år er røget af listen over de ”hårde ghettoer”.
Er det meningen, at jeg skal være glad? Det er ikke den følelse, jeg har.
For selvom det da er fint nok, at Gadehavegård ikke længere er at finde i det lidet eftertragtede selskab, så kan mange af områdets nuværende beboere ikke rigtig bruge nyheden til ret meget.
- Er det meningen, at jeg skal være glad? Det er ikke den følelse, jeg har. Okay, nu får vi fjernet ghetto-stemplet, men vi har jo hele tiden vidst, at vi ikke boede i en ghetto. Parallelsamfundspakken med udviklingsplanerne, hvor vi skal fjerne, frasælge og privatisere vores boliger, ændrer det jo ikke noget på, siger Ibrahim El-Khatib, der er formand i beboerforeningen i Gadehavegård.
Skaden er sket
Gadehavegård var sidste år på listen over såkaldte "hårde ghettoer", da den i fem år i træk har været på ghettolisten.
Dermed skulle kommunen og boligselskabet ifølge loven om parallelsamfund lave en udviklingsplan, der redegjorde for, hvordan andelen af almene familieboliger bliver reduceret, så de senest i 2030 højst udgør 40 procent.
Det er ligegyldigt, at vi er røget af ghettolisten. Skaden er sket, og vi skal stadig rive ned.
Og det er fortsat planen for Gadehavegård - også selvom den er røget af listen i år.
Så derfor er der ikke specielt meget at fejre, mener Ibrahim El-Khatib.
- Når ministeren går ud og jubler, så tænker vi, hvad er der at være glad for? Det er ligegyldigt, at vi er røget af ghettolisten. Skaden er sket, og vi skal stadig rive ned, siger Ibrahim El-Khatib.
Gadehavegård skal i løbet af de kommende år fortsat udrulle planer, der blandt andet betyder, at området går fra 900 almenboliger til 500.
Der skal både frasælges, privatiseres, omdannes og nedrives. Selv står Ibrahim El-Khatib til at skulle finde et nyt sted at bo. Hans lejlighed skal frasælges.
Hvad konstituerer en såkaldt ghetto?
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Boligministeriet
Ikke meget til overs for listen
Og selvom det næppe bliver et problem for Ibrahim El-Khati, der er højtuddannet med lederstilling og en høj indkomst, at finde en ny bolig, står mange af hans naboer ikke i en lige så gunstig position.
Derfor har han fortsat ikke meget til overs for ghettoloven, selvom tirsdagens liste altså ikke længere omfatter Gadehavegård.
- Jeg har hele tiden ment, at ghettolisten er diskriminerende og stigmatiserende, og det ændrer årets liste på ingen måde på. Det eneste gode er, at vi ikke længere står på listen og derfor måske slipper for at blive yderligere stigmatiseret, fordi vi bor, hvor vi bor, siger Ibrahim El-Khatib.
Fra 28 til 15 boligområder
Gadehavegård i Høje-Taastrup er et af i alt fire områder i Danmark, der er udgået af listen over såkaldte ”hårde ghettoområder”.
Det skyldes blandt andet, at andelen af beboere med en dom er faldet i forhold til tidligere, så boligområdet nu ligger under kriteriets skæringspunkt på 2,27 procent.
På landsplan er listen over ”ghettoer” blevet væsentligt fortyndet, så der nu optræder 15 boligområder. Ved sidste års opgørelse var 28 boligområder på listen.
Få overblikket her:
Disse boligområder i Hovedstaden ryger af ghettolisten:
- Lundtoftegade, København
- Bispeparken, København
- Hørgården, København
- Gadehavegård, Høje-Taastrup
- Karlemoseparken, Køge
Kilde: Transport- og Boligministeriet
Disse boligområder i Hovedstaden er på ghettolisten i 2020:
- Aldersrogade, København
- Mjølnerparken, København
- Tingbjerg/Utterslevhuse, København
- Tåstrupgård, Høje-Taastrup
- Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør
Kilde: Transport- og Boligministeriet
Disse boligområder i Hovedstaden kategoriseres som værende hårde ghettoer:
- Mjølnerparken, København
- Tingbjerg/Utterslevhuse, København
- Tåstrupgård, Høje-Taastrup
Kilde: Transport- og Boligministeriet
