Ivar Mattesen og hans hustru er blandt tusindvis af køgeborgere, som kan se frem til beskyttelse fra et af Danmarks største kystbeskyttelsesprojekter.
Parret bor i nemlig i det 11 kilometer lange kystnære område, som får diger, mure, skotter, sluser og mobile løsninger til at holde en potentiel stormflod ude.
- Vi håber jo, at vi bliver fri for at få vandet op i haven, siger husejeren Ivar Mattesen.
- Og den dag, vi skal af med det, kan vi sige: "Nu er det sgu sikret".
Digeprojektet har netop nået sin næste fase. Rådgivningsfirmaet NIRAS har nemlig vundet udbuddet om at føre projektet gennem potentielle udfordringer og ud i livet.
Du kan høre og se mere om projektet i videoen øverst i artiklen.
I 1872 steg vandet 2,8 meter
Fakta om Køge Dige
- Køge Dige har til formål at beskytte boliger for omkring 16.000 mennesker samt erhverv og værdier for mindst to miliarder kroner.
- Diget vil strække sig fra Skensved Å mod nord, over Køge Havn og mod Hotel Comwell i syd.
- Der etableres sluser i Skensved Å, Snogebækken, Køge Å og Vedskølle Å for at undgå, at vandet trænger ind i baglandet via vandløbene.
- Køge Dige er anslået til at koste i omegnen af 100 millioner kroner, som skal finansieres af det kommende digelaug. Alle ejere af fast ejendom, som får gavn af diget, skal være medlem af digelauget.
- Det er rådgivningsvirksomheden NIRAS og landskabsarkitektfirmaet LYTT Architecture, der i fællesskab har vundet Køge Dige-udbuddet.
Kilder: Køge Kommune og NIRAS
Ivar Mattesen og hans hustru er indtil videre blevet forskånet for vandmasserne, men i 2011 udpegede Kystdirektoratet kystområdet i hele Køge Bugt som risikoområde i Oversvømmelsesdirektivet.
I 1872 blev Køge ramt af en stormflod, der fik vandstanden til at stige til 2,80 meter over dagligt vande. Og det har ifølge NIRAS vist sig, at hændelser som denne er forekommet syv gange i løbet af de sidste 1.000 år.
Det er dette skrækscenarie, der anslåes at kunne medføre skader på mellem tre og fem milliarder, som digeprojektet i yderste konsekvens kan gardere Køge imod.
Sandsynligheden for en stormflod i den størrelsesorden er ganske vist meget lille, men også mindre vandstigninger kan få konsekvenser, og kystbeskyttelsesprojektet har nu været vendt i Køge Kommune i flere år.
- Vi har taget et meget langt tilløb, så jeg håber, at det går gnidningsfrit det sidste, og at gravemaskinerne snart kan komme igang, siger Niels Rolskov (EL), der er formand for Klima- og Planudvalget i Køge Kommune, til TV 2 Lorry.
Håber at undgå Jyllinge Nordmark-forløb
Både Niels Rolskov og Peter Fløcke Klagenberg, der er assisterende projektleder hos NIRAS, skæver dog til kystsikringsprojektet i Jyllinge Nordmark, som næppe kan siges at være foregået gnidningsfrit.
Her blev digeprojektet bremset af få klager og er først faldet på plads efter en årelang kamp.
Og ligesom i Jyllinge Nordmark skal digeprojektet i Køge både tage hensyn til borgere og et beskyttet naturområde lige opad.
- Det har vi gjort ved at holde rigtig mange borgermøder, siger udvalgsformand Niels Rolskov,
- Man har gravet sig ned i, hvilke problemer, man synes, der var og har efterfølgende holdt 'kaffemøder' med nogle af de berørte borgere, siger han
Ifølge NIRAS kan der stadig nå at ske ændringer i digeprojektet. Men Peter Fløcke Klagenberg er optimistisk omkring den videre proces, der i første omgang handler om at få undersøgt, justeret og klargjort projektet til godkendelse hos myndighederne.
Projektet forventes at være færdiggjort sidst i 2021 eller først i 2022.
- Hvis der er orden i penalhuset, for at sige det på godt dansk, så er det ikke særlig svært at få bygget selve diget, siger Peter Fløcke Klagenberg.
- Vores største succeskriterie må være, at vi får bygget diget, inden den næste store stormflod kommer.
