Stormflods-ramte borgere kan juble: Nu skal diget bygges

Miljøministeren giver grønt lys til kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark

Beboerne i Jyllinge Nordmark kan ånde lettet op, knytte næverne og hæve dem i vejret og udbryde med sejrsbrøl.

For efter en årelang kamp - og mange tilfælde af oversvømmede huse og vand til knæene - er tingene ved at falde endeligt på plads, så arbejdet med kystbeskyttelsen i det hårdt plaget område kan påbegyndes.

Det sker efter, at miljøminister Lea Wermelin (S) nu imødekommer Roskilde og Frederikssund Kommunes ansøgning om at afskære klageadgangen for det planlagte kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Danmark vil i fremtiden stå over for større udfordringer med voldsommere vejr og stigende vandstande, og derfor har man i Miljøministeriet vurderet, at Roskilde og Frederikssund Kommuner i deres ansøgning har dokumenteret og redegjort for, at forudsætningerne for at kunne afskære klageadgangen er opfyldt.

Miljøminister Lea Wermelin har derfor givet de nævnte kommuner tilladelse til at afskære klageadgangen for at beskytte de mange grundejere i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg mod forhøjet vandstand og stormflod.

 - Afgørelsen om at afskære klageadgangen er et skridt på vejen mod, at nattesøvnen sikres for de mange borgere i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, der konstant går rundt og frygter næste stormsæson. Vejen er nu banet for, at Roskilde og Frederikssund Kommune kan træffe afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet og komme i gang med anlægsarbejdet. Med ændringen af kystbeskyttelsesloven har vi fjernet en af barriererne for, at kommuner har kunnet komme i mål med store og vigtige projekter, siger miljøminister Lea Wermelin.

Forude venter nu arbejdet med blandt andet at anlægge over to kilometer diger, der skal beskytte de 501 ejendomme i området.

Digeprojektet ved Jyllinge Nordmark kan fortsætte.
Digeprojektet ved Jyllinge Nordmark kan fortsætte.
Foto: Anders Fisker Jørgensen - TV 2 Lorry

Kisteglad miljøordfører

Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov, der er valgt ind i Roskilde og Sjællandsregionen, er meget glad for afgørelsen.

- Entreprenøren kan godt begynde at smøre maskinerne, snart kan digebyggeriet i Jyllinge gå i gang. Vi har fjernet en kæmpe sten på vejen for diget. Nu tror jeg for alvor på det. Vi får det dige. De vigtigste dele af diget kan nå at blive bygget inden stormsæsonen – de mindre kritiske dele kan færdiggøres hen over vinteren og måske foråret. Jeg er kisteglad, siger Mette Gjerskov.

- Det er en stor, stor tilfredsstillelse efter så mange års kamp at kunne sige til borgerne: ”Det er slut! Aldrig mere skal i hive børnene ud af sengen midt om natten i mørke og vand til knæene. Aldrig mere skal I frygte for jeres sikkerhed, jeres hjem og jeres ejendele blot fordi vejrudsigten står på storm,” siger Mette Gjerskov.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik