147 år gammel "perfekt" storm skal redde husejere fra oversvømmelser

En digital model af en af de værste storme, der nogensinde er målt i Danmark, skal hjælpe borgerne langs med Køge Bugt.

De fleste borgere i Lorryland kom på fornavn med en yderst kraftfuld dame ved navn Bodil tilbage i 2013. Der var også Carl, Urd og Egon. 

Men de storme er de rene vindpust ved siden af Østenstormen i 1872. Ingen husker denne storm, og det er nok også de færreste, der kender til den. Alligevel skal data fra dengang nu hjælpe husejere i fremtiden. 

Ved hjælp af historiske data og hydraulisk modellering har NIRAS, der er rådgivende ingeniørvirksomhed, nemlig rekonstrueret stormen, så det nu er muligt at designe kystbeskyttelse mod lignende oversvømmelser nu og til fremtidige klimaændringer.

Her ses vandstanden i den sydlige del af Østersøen kl. 02:00 den 13. november 1872, hvor et lavtryk med orkanstyrke pressede store vandmængder fra Østersøen mod de danske kyster.
Her ses vandstanden i den sydlige del af Østersøen kl. 02:00 den 13. november 1872, hvor et lavtryk med orkanstyrke pressede store vandmængder fra Østersøen mod de danske kyster.
Foto: Niras

13. november 1872 et kardinalpunkt

Særligt stormen den 13. november 1872, der blev forårsaget af et lavtryk i Sydeuropa, er et kardinalpunkt.

Denne storm er den sidste af de syv store storme de sidste 1000 år, der har skabt samme slags enorme oversvømmelser i store dele af Danmark, især omkring Lolland Falster, Køge Bugt og Sønderjylland.

Stormfloden ’After Urd’, der netop fik navnet, fordi den kom efter stormen Urd i 2017, ramte nogle at de samme områder, men i mindre skala.

Beredskabet vil i dag ikke kunne stille noget op ved en voldsom stormflod som 1872, da maksimalvandstanden kan blive 1-2 m højere end i ’After Urd’.

Netop 1872-stormen sætter standarden for, hvordan Danmark bør sikre sig mod forhøjet vandstand nu og i fremtiden. Det skriver Niras i en pressemeddelelse.

Husejer i Greve "svømmer" ind til sit meget våde hus. 
Husejer i Greve "svømmer" ind til sit meget våde hus. 
Foto: Mogens Flindt - Ritzau Scanpix

Gamle trykkort giver liv til digital model

Kystdirektoratets højvandsstatistikker alene kan ikke gøre det. Heldigvis har én mands arbejde haft en afgørende betydning.

Stadsarkitekten Colding kortlagde efter 1872-stormen, hvilke vejrforhold der muliggjorde oversvømmelserne.

Det er denne kortlægning, der nu har fået nyt liv.

Klima- og kystbeskyttelseseksperter har tidligere inddraget Coldings kort over lavtryk og vandstande, men det er først nu, at observationerne har gjort det muligt at rekonstruere stormen digitalt, inklusiv kvaliteten på de vandstande, der blev indberettet og følsomheden angående placeringen af det lavtryk, der gjorde, at oversvømmelserne var så enorme.

Peter Fløcke Klagenberg, specialist i NIRAS, har været med til at revitalisere Coldings unikke trykkort:

- NIRAS’ model bliver drevet af vinden og lufttryk. Derfor er Coldings trykkort så vigtige. De gør, at vi kan genskabe historiske storme nøjagtigt og beregne vandstande og bølger, hvis en lignende storm kommer – og det gør den før eller siden, siger Peter Fløcke Klagenberg i pressemeddelelsen. 

Den perfekte storm i 1872

  • Stormfloden i 1872 er blevet betegnet som en hændelse, der statistisk set kun burde forekomme én gang i løbet af 270 år for højvandsstatistik med historiske hændelser og 1000+ år for Kystdirektoratets højvandsstatistik.
     
  • Den er den eneste ud af 7-8 stormfloder i området gennem de sidste 1000 år, der er kortlagt.
     
  • Stormen var meget tæt på sin optimale bane i forhold til at skabe de værst tænkelige forhold i den sydelige del af Østersøen – derfor ’den perfekte storm’.
     
  • Et lavtryk fra vest skabte i dagene op til den 12. november 1872 højvande i Østersøen.
     
  • Derefter fremkaldte et lavtryk med oprindelse sydøst for Alperne den voldsomme og langvarige storm fra nordøst, der med orkanstyrke pressede store vandmængder fra Østersøen mod de danske kyster.
     
  • Stormen førte til den første digelov i Danmark to år efter stormen i 1872.
     
  • I perioden fra 1891 til 2018 har DMI registreret 185 storme i Danmark.
     
  • Ingen af disse storme er registreret som en østenstorm svarende til stormen i 1872

Kilder: Niras.dk

Klimaændringer giver kraftigere storme

At NIRAS’ model kan vise fysikken bag stormen betyder, at det nu er muligt at designe kystbeskyttelse som for eksempel diger og højvandsmure optimalt.

Det har man gjort i Køge Kommune, som stillede NIRAS opgaven med at dimensionere efter 1872-stormen. 

- I dag har vi hardware og software, der er pålidelige nok til at lege med storme. Det gør, at vi kan bygge digerne inden vandmasserne kommer i stedet for efter stormen. Det vil også spare samfundet for skader for mange milliarder, hvis forebyggelsen er optimal, slutter Peter Fløcke Klagenberg.

Kan du huske, hvor voldsom stormen Bodil var? Ellers gense de vilde billeder i videoen her. 

Vikingeskibsmuseet i Roskilde var et af de steder, hvor det blev tydeligt, at vandmasserne steg massivt.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik