Kredsformand om Rohdes exit: Det rigtige at gå sin vej

Det var ikke en hr. hvem-som-helst, der tog sit gode tøj og gik, da folketingsmedlem Jens Rohde mandag annoncerede sin udmeldelse af Radikale Venstre.

Med 6.175 personlige stemmer var Jens Rohde partiets sjettestørste stemmesluger ved folketingsvalget i 2019.

Nyheden om hans exit ærgrer derfor også kredsformanden i København, hvor Rohde er valgt.

- Jeg er naturligvis altid ked af det, når et medlem melder sig ud, men i Jens´ tilfælde kan jeg sagtens se, at det er den rigtige beslutning. Når man ikke føler sig hjemme i et parti, er det bestemt det rigtige at gå, siger kredsformand Søs Haugaard til TV 2 Lorry.

Hun er ikke i tvivl om, at partiet og valgkredsen har mistet en af dets markante profiler.

- Han får mange idéer og kan have et anderledes blik på tingene. Det kan være forfriskende. Og han har helt bestemt et meget stærkt engagement.

Ifølge et Facebook-opslag fra Jens Rohde forlader han partiet, fordi det ikke længere i tilstrækkelig grad søger indflydelse.

Kredsformand Søs Haugaard er dog bestemt ikke enig.

- Radikale Venstre søger indflydelse både på Christiansborg og i kommuner og regioner. Den radikale folketingsgruppe indgår i masser af forlig og politiske aftaler. De går efter resultater og indflydelse. Det har altid været kendetegnende for vores parti, siger hun.

Kritik af klima og MeToo

Derudover peger Jens Rohde på, at De Radikales tone og position i klima- og MeToo-debatten ifølge ham er kørt for langt ud af en tangent.

- Det er vigtigt med en ambitiøs klimapolitik. Men statsministeren har jo fuldstændig ret i, at livet også skal kunne leves i både land og by. Vi kan ikke alle sammen cykle på arbejde, skriver han om klimadebatten.

- Vi har ikke alle sammen råd til at indfri et billån på en brændstofmotor og skifte den ud med el. Folk kommer ikke til leve grønt, blot fordi man gør dem teknisk insolvente.

Hvad angår tilgangen til såkaldte MeToo-sager, skriver Jens Rohde:

- Når det gælder feminismen, køres alle retsstatsprincipper ud på møddingen.

- Man må forstå, at det er et angreb på de modige kvinder, der stiller sig frem, hvis man beder om en ensartet retsfilosofi i de mange undersøgelser. Jeg deler ikke det synspunkt.

Derfor beskriver Jens Rohde sin egen beslutning som, at han "befrier" både sig selv fra partiets retning og befrier partiet til at føre "aktivistisk" klima- og identitetspolitik, som det ifølge Rohde gerne vil føre.

Søs Haugaard forstår imidlertid ikke Rohdes kritik af partiets politik.

- Vores politik har ikke ændret sig, siden Jens Rohde skiftede til Radikale. Der har hele tiden været bred konsensus om, at klimaproblematikken er en af de helt store udfordringer for vor generation.

- Hvad angår MeToo-debatten har vi altid gået ind for ligestilling og taget sexisme og seksuelle krænkelser alvorligt. Det eneste, der har ændret sig, er, at det er kommet frem, at hvor udbredt problemet fortsat er, og jeg deler ikke hans holdning om, at vi er blevet mere ekstremistiske i forhold til MeToo-spørgsmålet, lyder det fra Søs Haugaard.

Leder efter Rohdes afløser

Det er ikke første gang, at Jens Rohde forlader et parti. Tidligere har han forladt Venstre, hvor han havde en tid som politisk ordfører.

Det fremgår ikke af Jens Rohdes Facebook-opslag, om han agter at trække sig fra Folketinget, fortsætte som løsgænger eller vælger en helt tredje vej.

Én ting står dog klart. Radikale Venstre i København skal frem mod næste folketingsvalg finde en ny kandidat til stemmesedlen med den samme  - hvis ikke endnu større -  gennemslagskraft og popularitet som Rohdes.

Søs Haugaard er dog ganske fortrøstningsfuld, hvad angår opgaven med at finde Rohdes afløser.

- Vi har også andre dygtige kandidater, som kan bidrage med originalitet. Vi er netop nu i gang med samtaler med nye mulige kandidater, og der er virkelig spændende folk i det felt, som er en god blanding af erfarne og helt nye folk—hver med deres helt egen profil, siger hun.

Med Jens Rohdes exit fra De Radikale har partiet nu 15 mandater i Folketinget. Og flertallet med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale nu er på 91 mandater.