Har du set denne bil? Politi søger vidner efter skuddrab i Brønshøj

Offeret var en 22-årig mand, der onsdag blev skudt ved Åfløjen i Brønshøj.

Politiet leder efter vidner til et drab på en 22-årig mand, der onsdag blev skudt i Brønshøj-bydelen Husum i København.

Personer, der har set eller hørt noget mistænkeligt omkring Åfløjen eller Kausdalsbrovej 308 i timerne op til drabet, der fandt sted onsdag den 8. april klokken 13.55, bedes kontakte politiet. 

Også personer med videoovervågning opfordres til at tage kontakt til politiet. 

Politiet hører også gerne fra personer, der har set den hvide Nissan på fotoet herover.

Drabet var planlagt 

Ifølge politiet tyder det på, at drabet var planlagt, og at gerningsmændene havde forberedt sig. Gerningsmændende havde udset sig et sted ved Åfløjen, hvor de ifølge politiet kan have holdt parkeret op til flere timer inden drabet. 

Politiets teori går også på, at gerningsmændende inden drabet havde udset sig et sted, hvor de ville sætte ild til bilen efterfølgende. 

- Derfor kan gerningsmændene have været i områderne omkring gerningsstedet og afbrændingsstedet i timerne eller dagene op til drabet, og vi opfordrer derfor borgere, som har set bilen i områderne til at kontakte os på tlf. 1-1-4, lyder det fra politiinspektør Mads Helios ved Københavns Politi i en pressemeddelelse. 

Mindst tre gerningsmænd stod bag selve drabet, og det kan ikke udelukkes, at flere har været med til planlægningningen og flygten, vurderer politiet. 

 

Flygtede i stjålent køretøj

Foreløbet har det ifølge politiet vist sig, at gerningsmændende lige efter skyderiet flygtede i en stjålen hvid Nissa Qashqi med registreringsnummer CN 53147 årgang 2019. Bilen var dagen forinden blevet meldt stjålet af en autoforhandler i Kastrup. 

Politiet beder derfor også personer, der har set køretøjet efter tyveriet den 7. april, kontakte politiet på telefon 114.

Efter drabet kørte bilen af en ukendt rute til Hillerødmotorvejen og videre af Klausdalsbrovej-afkørslen.  Herfra kørte bilen til venstre og i et lille parkområde ved Klausdalsbrovej 308 i Herlev blev der sat ild til den. Gerningsmændene kørte videre fra stedet i en mørk bil. 

Onsdag aften havde Københavns Politi anholdt en mand i sagen. Han er nu løsladt igen, 

- Vi kunne ikke underbygge, at han havde noget med det at gøre, oplyser Mads Helios til TV 2 Lorry.

Bil med skudhuller.
Bil med skudhuller.
Foto: Presse-fotos.dk

En del af en verserende konflikt 

Politiet vurderer, at sagen er en del af en verserende konflikt mellem forskellige grupperinger.

- Vi formoder, at skyderiet er en del af en verserende konflikt, men efterforsker som altid bredt og udelukker ikke noget, siger fungerende politiinspektør Mads Helios.

Politiet har valgt at udvide en allerede eksisterende visitationszone i det nordvestlige København, så den nu også omfatter Åfløjen, hvor dagens skuddrab fandt sted.

Samtidig etablerer politiet en ny visitationszone på Amagerbro i området omkring Lergravsparken og Holmbladsgade.

I visitationszoner har politiet særlige beføjelser. Blandt andet må de kropsvisitere og ransage biler.

Den nu udvidede visitationszone i det nordvestlige København.
Den nu udvidede visitationszone i det nordvestlige København.
Foto: Københavns Politi

Flere skyderier i området

Skyderiet fandt sted i et område, der tidligere har været præget af skyderier og andre blodige handlinger.

Den 4. april indførte Københavns Politi en visitationszone i blandt andet Husum efter tre skudepisoder og en forsætlig påkørsel, som kostede en ung mand livet. Den har politiet altså nu udvidet, så den også omfatter området omkring Åfløjen.

Indgrebet blev af chefpolitiinspektør Jørgen Skov begrundet med en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger.

Den 27. marts lød der også skud i Husum, hvor en 22-årig mand blev såret.

Få timer efter den sidstnævnte forbrydelse blev en mand ifølge politiet forsætligt påkørt. Han døde senere af sine kvæstelser i en lejlighed på Tinghøjvej i Søborg. For denne handling blev en ung mand 31. marts varetægtsfængslet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik