Et tårn, en skonnert eller en cykelfestival: Her kan du blive viet i 2022

København er klar med syv nye lokationer, hvor man kan blive viet i det fri på særlige steder i byen ved en række på forhånd fastsatte vielsesarrangementer.

Superkilen, skonnerten Halmø og Mærsk Tårnet. Ved første øjekast har de tre lokationer ikke meget tilfælles.

Det ændrer sig dog i 2022, hvor alle tre steder vil danne rammen for giftelystne par, for hvem Rådhussalen er lidt for almindelig.

Cykelstien, skonnerten og tårnet er dog langt fra de eneste steder i København, hvor man kan sige det store ja til sin partner.

Københavns Kommune er nemlig klar med syv helt nye og særlige lokationer i hovedstaden, hvor man kan blive viet i det fri på særlige steder i byen ved en række på forhånd fastsatte vielsesarrangementer.

De nye lokationer bliver en del af en liste på 24 såkaldte Vie i det fri-arrangementer fordelt på 15 lokationer.

Og det er flere end nogensinde før, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

- Med vores Vie i det fri-arrangementer vil vi gerne give parrene mulighed for at gøre en i forvejen særlig dag ekstra speciel, og det er sædvanligvis ganske populært, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) i en pressemeddelelse.

- Næste år er der både klassiske lokationer samt en række helt nye spændende steder på programmet, så der er grobund for et rigtig godt år i kærlighedens tegn.

Tour de France

Det har alle dage været muligt at blive viet, hvor man ønsker det, men med 'Vie i det fri' har Københavns Kommune bragt en række lokationer i spil, som ikke nødvendigvis er oplagte steder at blive viet.

Der er nemlig noget for enhver smag, hvis man ønsker en vielse ud over det sædvanlige. 

Hører man blandt dem, der ikke vil gå glip af et eneste sekund af Tour de France og stemningen i byen, når verdens største cykelturnering kommer til Danmark, så kan man blive viet under cykel-festivallen FestiVéloen i Fælledparken.

Og efter det forpligtende 'ja' kan man gå en tur i enkeltstartssporet, der denne dag vil være åbent for alle.

Men er man den mere litterære type, så er der også gode muligheder.

Lige før jul næste år er det nemlig muligt at blive viet på balkonen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene med udsigt over d’Angleterre og julelysene på Kongen Nytorv og i Nyhavn

De syv helt nye lokationer i 2022-pogrammet er:

  • Copenhagen Light festival

  • Superkilen

  • Tour de France i København

  • Skonnerten Halmø

  • Nordre Toldbod

  • Mærsk Tårnet

  • Glyptoteket


Kilde: Vie i det fri

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik