Mistanke om menneskehandel i forbindelse med byggeri af luksusboliger i Nordsjælland

Nordsjællands Politi har rejst sigtelse mod to firmaer, der er involveret i opførelsen af 24 luksuslejligheder i Humlebæk, hvor 18 albanske bygningsarbejdere blev anholdt i november. Direktør afviser at have et ansvar i sagen.

Tirsdag den 24. november slog Arbejdstilsynet og Nordsjællands Politi til i en koordineret indsats på en byggeplads i Humlebæk, hvor der er ved at blive opført 24 luksuslejligheder i et byggeprojekt, der går under navnet Teglgaardshusene.

I forbindelse med aktionen blev 18 albanere anholdt, da de arbejdede på byggepladsen uden hverken arbejds- eller opholdstilladelse.

Efter anholdelserne blev albanerne placeret i arresthuse over hele Sjælland, og derudover fik de hver en bøde på 3.000 kroner. Efterfølgende blev de alle sendt tilbage til Albanien.

To virksomheder sigtet

Politiet har nu rejst to sigtelser i sagen, oplyser Erik Pontoppidan, der er politikommissær ved Udlændingekontrolsektionen i Nordsjællands Politi.

- Vi har foreløbigt sigtet to danske virksomheder for overtrædelse af udlændingeloven, da vi vurderer, de har spillet en rolle i sagen. Men på grund af den videre efterforskning, kan jeg ikke oplyse mere om de pågældende virksomheder, og hvordan de forholder sig til sigtelsen, siger Erik Pontoppidan til TV 2 Lorry.

quote I forbindelse med vores afhøringer kom det frem, at albanerne havde betalt penge for at opnå ansættelse, og at de reelt ikke vidste, hvem de var ansat af.

Erik Pontoppidan, politikommissær ved Udlændingekontrolsektionen, Nordsjællands Politi

Albanerne var tilsyneladende hyret direkte i Albanien af en virksomhed i Kroatien,  hvorefter de blev blev ansat på byggepladsen i Humlebæk. Det kroatiske firma var underentreprenør på byggepladsen i Danmark, men ingen af de anholdte var klar over, at de var ansat af et kroatisk firma, og de havde aldrig været i Kroatien i forbindelse med ansættelsen i Danmark.

- Vores efterforskning skal nu belyse sagen mod arbejdsgiveren i Danmark, men det er kompliceret, da der er flere lande involveret. Men vi undersøger nu det kroatiske firmas rolle i at sende de 18 albanere direkte fra Albanien til Danmark, og om firmaet i Kroatien kun er oprettet i forbindelse med det projekt. Men det må den videre efterforskning afdække, siger Erik Pontoppidan.

Det er ikke lykkedes TV 2 Lorry at få kontakt til det kroatiske firma i forbindelse med denne historie.

Det er firmaet Teglgårdshusene Aps, der er ved at opføre de 24 luksuslejligheder i Humlebæk, og her bekræfter direktøren, Jacob Christensen, at to af hans virksomheder er blevet sigtet i forbindelse med anholdelsen af de 18 albanske byggearbejdere. En sigtelse der udelukkende drejer sig om overtrædelse af udlændingelovgivningen.

Mistanke om menneskehandel

De 18 albanere havde alle betalt penge til et firma i Albanien for at få jobbet på byggepladsen i Humlebæk, og sammenholdt med en række andre omstændigheder har politiet i forbindelse med sagen haft en mistanke om, at de albanske byggearbejdere kunne være ofre for menneskehandel.

- I forbindelse med vores afhøringer kom det frem, at albanerne havde betalt penge for at opnå ansættelse, og at de reelt ikke vidste, hvem de var ansat af. Derudover var der nogle andre faktorer, der gav os en mistanke om, at de muligvis kunne være ofre for menneskehandel, siger Erik Pontoppidan. 

Han understreger, at mistanken ikke på nuværende tidspunkt har ført til nogen sigtelser, men det er et spor, man vil undersøge i den videre efterforskning.

Det er er Center Mod Menneskehandel, der hjælper politiet i sager, hvor der er mistanke om menneskehandel, men de oplyser til TV 2 Lorry, at de ikke vil udtale sig om konkrete sager, og de vil derfor heller ikke be- eller afkræfte, at de har assisteret Nordsjællands Politi i sagen. 

Men de oplyser dog, at de generelt oplever en stigning i sager med mistanker om menneskehandel i forbindelse med bygge- og anlægsbranchen.

Undrer sig over sigtelse

Ifølge Jacob Christensen, direktør i firmaet Teglgårdshusene Aps, har hverken han eller hans virksomheder nogen skyld i sagen, og derfor undrer han sig over, at sigtelsen stadig er opretholdt fra politiets side.

quote Det er da ubehageligt, hvis der har været sådan en mistanke.

Jacob Christensen, direktør, Teglgårdshusene Aps

- Vi er ikke arbejdsgiver i sagen, og det har vi aldrig været. Ansvaret for det her ligger alene hos firmaet i Kroatien, forklarer Jacob Christensen til TV 2 Lorry. 

Han fortæller desuden, at han ikke tidligere har været bekendt med, at der i forbindelse med politiets efterforskning har været mistanke om, at de anholdte albanere kunne være mulige ofre for menneskehandel. En oplysning han kalder 'ubehagelig'. 

- Det er da ubehageligt, hvis der har været sådan en mistanke, og det er da under al kritik, hvis firmaet i Kroatien skulle være involveret i det, siger han.

Ingen anelse om lønforhold

Ifølge Jacob Christensen havde han fået arbejdskontrakter udleveret fra firmaet i Kroatien, hvor der stod, de albanske medarbejdere ville blive betalt 3000 euro om måneden. 

Derudover havde han bedt om at se deres arbejdstilladelser, men trods flere rykkere skete det aldrig. Og de manglende arbejdstilladelser havde angiveligt allerede fået ham til at beslutte at slutte samarbejdet med firmaet i Kroatien og de albanske byggearbejdere.

- Vi havde allerede besluttet at ophøre samarbejdet med firmaet i Kroatien, men så kom politiet og anholdt arbejderne. Men vi havde alligevel stoppet samarbejdet senest 14 dage efter den dato, forklarer Jacob Christensen.

quote Jeg fandt så ud af, at de fik meget mindre i løn, end det de var blevet lovet. Og det, synes jeg, er dybt usmageligt fra entreprenørens side.

Jacob Christensen, direktør, Teglgårdshusene Aps

I forbindelse med afhøringen af de albanske arbejdere, kom det frem, at deres løn slet ikke var i nærheden af de godt 22.000 kroner for 37 timers arbejde ugentligt, som Jacob Christensen angiveligt var blevet oplyst i sin kontrakt med firmaet i Kroatien. Albanerne forklarede nemlig, at deres løn lå på omkring 11.000 kroner om måneden for over 50 timers arbejde ugentligt. Og det kom fuldstændig bag på Jacob Christensen, fortæller han.

- Jeg fandt så ud af, at de fik meget mindre i løn, end det de var blevet lovet. Og det, synes jeg, er dybt usmageligt fra entreprenørens side. Det er slet ikke godt, og det tager jeg skarpt afstand fra, fortæller han. 

Social dumping

Han fortæller desuden, at han i forbindelse med samarbejdet med firmaet i Kroatien havde været i kontakt med Arbejdstilsynet, og at han her blev oplyst, at der ikke var noget problematisk i den forbindelse. Men da det skete telefonisk, er det ikke muligt for ham at dokumentere, oplyser han.

Tidligere har der også været andre albanske arbejdere i gang på byggepladsen i Humlebæk, og ligesom i denne sag, var de også hyret gennem en underentreprenør i et andet EU-land. I de tilfælde har det drejet sig om virksomheder på Cypern og i Storbritannien, der har arrangeret, at albanske byggearbejdere kunne arbejde i Humlebæk. 

Komiske Ali

Hos Rør & Blikkenslagernes fagforening og 3F oplyser man, at byggepladsen længe har været i søgelyset for mistanke om organiseret social dumping og usikre arbejdsforhold.

Og her mener man ikke, forklaringen fra Jacob Christensen lyder særlig troværdig.

quote Man laver ikke så kryptiske organisatoriske konstellationer uden at spekulere i udnyttelse af nogle stakkels desperate arbejdere.

Christian Ingebrekt, faglig sekretær i Rør & Blikkenslagernes fagforening

- Jeg synes, der er så mange dybt kritisable forhold i den her sag. Og Jacob Christensens udlægning af sin egen rolle og af sin egen uvidenhed om de faktiske omstændigheder, minder mig om 'Komiske Ali', siger faglig sekretær i Rør & Blikkenslagernes fagforening, Christian Ingebrekt.

Han betegner konstruktionen med at hyre underentreprenører, der ansætter albanske byggearbejdere gennem andre EU-lande, som en 'suspekt' konstruktion.

- Man laver ikke så kryptiske organisatoriske konstellationer uden at spekulere i udnyttelse af nogle stakkels desperate arbejdere, der ovenikøbet har måtte betale penge for overhovedet at få lov til at arbejde, siger han.

Umuligt at finde arbejdere i Danmark

Men det er der slet ikke noget kuriøst i, fortæller Jacob Christensen. Ifølge ham er det nemlig ligeså dyrt at ansætte en byggearbejder på den måde, som hvis man hyrede et firma i Danmark til at stå for det.

- Det er slet ikke billigere at hyre arbejdere i udlandet på den her måde. Jeg har afsøgt markedet for underentreprenører både herhjemme og i udlandet, og da det ikke var muligt at finde nogen i Danmark, der kunne starte omgående, blev det firmaet i Kroatien, jeg valgte, siger han.

Jacob Christensen, mener at hans virksomheder overordnet set har gjort, hvad de skulle i forbindelse med byggeriet i Humlebæk, men derfor vil der alligevel ske nogle ændringer fremadrettet. Han vil eksempelvis se arbejdstilladelser fra arbejdere på byggeriet.

- Vi har nu valgt at hyre danske underentreprenører, og det kan så godt være, at de har udenlandske arbejdere, det skal jeg ikke kunne sige. Men denne her gang kræver vi dokumentation for, at der er arbejdstilladelser, selvom det faktisk ikke er vores ansvar, siger Jacob Christensen. 

Intet kædeansvar

Christian Ingebrekt peger desuden på, at den eneste årsag til, Jacob Christensen og hans virksomheder kan erklære sig rene som sne i sagen, er, at der ikke er noget kædeansvar, der giver ham et klart juridisk ansvar for de mennesker, der er ansat af en underentreprenør. 

- Hvis der lovgivningsmæssigt havde været indført en form for kædeansvar, ville man jo uden problemer kunne stille ham til ansvar for forholdende for alle de mennesker, der arbejder på hans byggeplads. Og denne her historie er et godt billede på, at lovgivningen bør gentænkes af politikerne, siger Christian Ingebrekt.

Kædeansvar