Mand dræbt under lastvognsanhænger med jord

Politi og beredskab blev kaldt ud til en arbejdsulykke på en villavej, hvor en mand havde mistet livet.

Onsdag eftermiddag blev politi og beredskab kaldt ud til en voldsom arbejdsulykke på Merløsevej i Brønshøj i København.  

- En anhænger med jord er væltet ned over en person, skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at en mand har mistet livet i forbindelse med ulykken.

- Ulykken skete, da en lastbil, der skulle aflæsse noget jord, væltede ned over personen. De nærmere omstændigheder kender vi ikke, siger politiets vagtchef Thomas Hjermind til Ritzau.

De pårørende til den omkomne er blevet underrettet om ulykken.

Københavns Politi fik anmeldelsen om ulykken på Merløsevej klokken 14.03.
Københavns Politi fik anmeldelsen om ulykken på Merløsevej klokken 14.03.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet og Arbejdstilsynet undersøger ulykken

Ulykker, der sker under arbejde, skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Derfor arbejder Arbejdstilsynet sammen med politiet for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken i Brønshøj.

Arbejdstilsynet har i de senere år i gennemsnit modtaget knap tre anmeldelser hver måned om arbejdsulykker, der har kostet en person livet.

Sidste år modtog tilsynet 42.700 anmeldelser om arbejdsulykker - heraf var der i 36 tilfælde tale om dødsulykker. Året før - i 2018 - blev der anmeldt 31 dødsulykker.

Flere af sidste års ofre omkom ved faldulykker, fremgår det af Arbejdstilsynets opgørelse over arbejdsulykker i 2019.

Andre mistede livet, da de blev klemt under tunge materialer under nedrivningsarbejde eller læsning af køretøjer.

Og så var der i 2019 flere eksempler på trafikulykker, som kostede medarbejdere livet i arbejdstiden.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik